-
28. oktober kl. 18:00
1 : 3
7. oktober
0 : 1
30. september
0 : 5
26. september
0 : 5
23. september
1 : 1
17. september

Reserverne vandt premieren over AC Horsens

20. februar 2017 kl. 16:27

AaB startede forårets Reserveholdsturnering med tre velfortjente point, da holdet på hjemmebane besejrede AC Horsens 2-1 mandag eftermiddag. 

Allerede indenfor kampens første otte minutter havde både Thomas Enevoldsen og Bardhec Bytyqi mulighed for at bringe AaB foran, men det var først i kampens 22. minut, at Oliver Abildgaard scorede kampens første mål på et fladt langskud. 

AaB havde kampen igennem overtaget, men efter 35 minutter fik AC Horsens udlignet ved Mikkel Qvist, der eksekverede en hurtig igangsætning fra AC Horsens i AaB's venstre side. Friis _hummel

Efter 57 minutter scorede Sebastian Grønning sejrsmålet for AaB, da han fulgte op på Jannik Pohls chance. 

- Vi er godt tilfredse. Det var første turneringskamp, og vi står med tre point. Kampen igennem holder vi modstanderen fra at få ret mange chancer, og vi har selv chancer til mere end de to mål, vi scorer. Så det er fortjent, at vi vinder efter en disciplineret og koncentreret indsats over hele linjen, siger assistenttræner Jacob Friis.

Med sejren har AaB selvsagt tre point efter én kamp i forårets Reserveholdsturnering.

AaB stillede op i følgende opstilling: 

Ivan Lucic

Patrick Kristensen - Nikolaj Lyngø (U/19) - Morten Rokkedal - Bardhec Bytyqi

Casper Sloth - Robert Kakeeto - Oliver Abildgaard - Anders Hapøth Østergaard

Sebastian Grønning - Thomas Enevoldsen

I pausen blev Jannik Pohl, Edison Flores og Mikkel Konnerup (U/17) skiftet ind i stedet for Thomas Enevoldsen, Casper Sloth og Nikolaj Lyngø. I kampens 74. minut kom Mads Stefansen (U/19) ind i stedte for målscorer Sebastian Grønning. 

AaB's næste kamp i Reserveholdsturneringen er tirsdag 7. marts, hvor holdet gæster Randers FC.