Reserverne fik flyvende start

25. juli 2011 kl. 18:27

Det var dog gæsterne fra Silkeborg der åbnede bedst, men AaB fik hurtigt greb om kampen og allerede efter 18 minutters spil kunne Rolf Toft sætte AaB’s første mål i nettet.

Generelt havde hjemmeholdet godt kontrol med begivenhederne i første halvleg, og da Henrik Dalsgaard efter 35 minutter scorede til 2-0 lignede det en tidlig afgørelse.

Silkeborg, der fra start havde rutinerede folk som Martin Svensson og Henrik ”Tømrer” Pedersen på banen, blev kort før den hele time tildelt et straffespark, da der blev dømt hands på Nicholas Gotfredsen.

Den store tilbud endte dog med et stolpeskud, og blot fire minutter senere kunne netop Nicholas Gotfredsen gøre ondt værre for Silkeborg, da han udnyttede Louay Chankos fine oplæg til at score til 3-0.

Dermed var kampen reelt afgjort, men Lucas Andersen fik alligevel øget til 4-0 efter 74 minutter, da han modtog en flot aflevering i dybden fra Rolf Toft og køligt chippede bolden over den fremstormende målmand og i nettet.

Udover den flotte sejr kunne hjemmeholdet også glæde sig over et clean sheet til målmand Carsten Christensen i hans første betydende kamp for AaB.

Næste modstander for Superliga-reserverne bliver udekampen mod Randers FC mandag den 8. august.

'