Planmæssig udrejse

12. februar 2011 kl. 23:14
Der var afgang fra Aalborg Lufthavn lørdag eftermiddag, og efter en problemfri udrejse og ankomst i Malaga blev AaB-delegationen med bus fragtet til destinationen i Antequera – cirka tre kvarters kørsel nord for Malaga.

Her blev AaB indkvarteret på Antequera Golf Hotel, hvorefter der ventede et sent aftensmåltid.

Cheftræner Kent Nielsen gav efterfølgende et par korte instrukser, inden spillerne søgte mod deres respektive værelser.

I morgen tages der med to træningspas for alvor fat på træningslejren.

Første testkamp spilles onsdag.

'