Opturen indtog Frederikshavn

14. marts 2011 kl. 19:28

Efter med succes at have besøgt Hirtshals for en god uges tid siden kom Opturen i dag til Frederikshavn, hvor rigtig mange var mødt frem for at se AaB-truppen træne, samt spille reserveholdskamp mod FC Midtjylland, og ikke mindst for at få spillernes autografer og en goodiebag med hjem.

Til stor glæde for de mange børn underholdt også AaB’s populære maskotter Buller og Theodor på sidelinjen, hvor der blev skrevet autografer og uddelt konkurrencekuponer.

Blandt de fremmødte var Andreas på 12 år:

- Jeg holder meget med AaB og da jeg så de skulle komme til Frederikshavn besluttede jeg mig for at tage herhen og jeg tog nogle venner med også.

- Jeg har set spillerne før, men det er fedt at de er heroppe i dag og jeg glæder mig til at få deres autograf, forklarede Andreas til aabsport.dk.

En anden af de mange tilskuere var femårige Sebastian, der overværede træning og kampen sammen med sin far.
Sebastian, der selv spiller fodbold for Bangsbos minimicro-hold, holder meget med AaB og kommer også jævnligt på Energi Nord Arena for at se AaB spille.

Begge drenge fik sammen de mange andre fremmødte børn og voksne AaB-spillernes autografer og en goodiebag med blandt andet en Opturs t-shirt, billetter til en kamp på Energi Nord Arena, samt andre lækkerier fra AaB’s opturspartnere Spar Nord, McDonald’s, Frugt Karl, Nordjyske, Intersport og Faxe Kondi.

Alt i alt en rigtig god dag i Frederikshavn.

'