Nicolai Larsen overrækkes Det Gyldne Bur søndag

20. februar 2015 kl. 12:13

De 24 målmænd i Superligaen og 1. division pegede i en afstemning, der blev offentliggjort 25. december på AaB-spilleren som årets bedste keeper i dansk fodbold.

Nicolai Larsen fik 58 ud af maksimalt 72 point i afstemningen, mens nummer to med 34 point blev Randers FC’s Kalle Johnsson. Brøndby I.F.’s Lukas Hradecky fulgte lige efter som nummer tre med 33 point.

23-årige Nicolai Larsen vil få Det Gyldne Bur overrakt umiddelbart inden kickoff mod Brøndby I.F.

'