Målløst mod Vendsyssel

25. januar 2015 kl. 15:12

I modsætning til fredagens duel mod AGF hvor der blev skabt utallige tilbud, så var højdepunkterne få i dagens dyst i Hjørring.

sys2AaB havde massivt spilovertag i kampens første kvarter, men nærmere end en afslutning forbi mål i det syvende minut fra Rasmus Jönsson kom man ikke.

Efterhånden kom værterne bedre med – uden for alvor at true i den modsatte ende.

Første halvlegs bedste mulighed opstod til AaB i det 31. minut, men Nicklas Helenius headede i en udmærket position Henrik Dalsgaards indlæg forbi mål.

Inden pausen fik den tidligere AaB’er Hallur Hansson testet AaB-målmand Carsten Christensen fra distancen, mens AaB leverede sporadiske forsøg fra Andreas Blomqvist og Thomas Augustinussen.

I hele anden halvleg satte AaB sig tungt på begivenhederne, og i perioder blev der også spillet mere direkte og med mere fart, men stadig hæmmede for mange upræcise pasninger flowet i spillet.

sys1Thomas Enevoldsen fik et skudforsøg blokeret efter et fint angreb, og i det 55. minut kom opgørets største tilbud, da Viktor Ahlmann sendte Anders K. Jacobsen alene med Jesper Christiansen, men desværre fik AK ikke passeret Vendsyssel-keeperen med sin afslutning.

I fortsættelsen var Thomas Enevoldsen og Kasper Risgård nærgående, mens der midtvejs i halvlegen opstod en sjælden omstilling og en god skudchance til hjemmeholdets Rune Frantsen, der dog sparkede bolden langt over mål.

I slutfasen forsøgte både Jannik Pohl og Thomas Enevoldsen at fremtvinge en afgørelse, men AaB måtte også i holdets anden testkamp nøjes med remis.

Næste opgave for AaB er testkampen på lørdag i Norge mod I.K. Start Kristiansand.

Matchfacts – testkamp
Vendsyssel F.F.-AaB  0-0

AaB (4-4-2): Carsten Christensen (46: Nicolai Larsen), Henrik Dalsgaard (46: Gilli Sørensen), Thomas Augustinussen, Kasper Pedersen (46: Kenneth Emil Petersen), Oliver Abildgaard (46: Patrick Kristensen), Mathias Thrane (46: Thomas Enevoldsen), Rasmus Würtz (46: Asger Bust), Andreas Blomqvist (46: Kasper Risgård), Nicolaj Thomsen (46: Robert Kakeeto (78: Moses Opondo)), Rasmus Jönsson (30: Viktor Ahlmann (66: Jannik Pohl)), Nicklas Helenius (46: Anders K. Jacobsen).

'