Kayke tilbage i AaB

1. september 2011 kl. 19:25

Kayke, der i foråret med succes var udlejet til AaB fra den brasilianske klub Vendanova FC, træner allerede fredag formiddag med AaB’s Superliga-trup.

AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen glæder sig over tilgangen:

Udebane8 Kayke- Vi er glade for, at det i samarbejde med vores Player Invest er lykkedes at tilknytte Kayke på en lukrativ aftale. Vi ville meget gerne have beholdt Kayke efter forårssæsonen, men den samlede økonomiske pakke gjorde, at vi på det tidspunkt takkede nej. Heldigvis har situationen ændret sig, og Kayke har vist stor vilje for at få tingene til at falde i hak.

- Rent spillemæssigt er vi ikke i tvivl om, at Kayke indeholder et enormt potentiale, som vi i AaB har en tro på, at vi kan være med til at forløse, tilføjer Lynge Jakobsen.

Kayke er i sit hjemland den mest scorende ungdomsspiller nogensinde i storklubben Flamengo, hvor det også blev til fire førsteholdskampe indtil 2009.

I foråret 2010 var Kayke udlejet til Allsvenskan-klubben BK Häcken og i efteråret 2010 til norske Tromsø, hvor det blev til fem scoringer i ti kampe og en bronzemedalje som slutfacit.

Kayke har dog ikke været i tvivl om, at han gerne ville returnere til AaB og Aalborg.

- I løbet af de seneste mange uger har jeg håbet at komme tilbage til AaB. Jeg er glad for både klubben, byen og træneren.

- At have skrevet en længere kontrakt betyder også, at jeg bedre kan udvikle mig, og jeg vil gøre mit bedste for at bidrage så godt som muligt til holdet, lyder det fra den 23-årige offensiv-spiller, der får trøjenummer 30 i AaB.

Kayke blev i foråret noteret for tre scoringer i ni officielle kampe for AaB’s bedste mandskab.

Eksklusivt videoklip: se Kayke underskrive kontrakten på AaB's Facebookside

Husk at AaB's næste hjemmekamp er 11. september mod FC Nordsjælland.

kobbillet

'