Kasper Pedersen på kontrakt i AaB

7. maj 2013 kl. 10:51

Kasper Pedersen kommer oprindeligt fra samarbejdsklubben Aabybro I.F., men skiftede til AaB som 12-årig.

Esbjerg6I den første seniortid optrådte Kasper Pedersen i Danmarksserie-truppen, men i dette forår er det blevet til debut i Superligaen.

AaB-direktør Lynge Jakobsen udtaler:

- Det er dejligt, når en af vores unge spillere – og i dette tilfælde måske endda lidt uventet – griber chancen.

- Naturligvis havde vi bemærket Kaspers præstationer både til træning og i Reserveholdsturneringen, men det blå stempel fik han, da han på fortrinlig vis afløste i vores midterforsvar i Superligaen i forårets første kampe. Derfor er vi glade for at have lavet en aftale, og det bliver spændende at følge Kaspers udvikling, siger Lynge Jakobsen.  

Også Kasper Pedersen glæder sig over kontrakten:

- Det er det, jeg har drømt om og arbejdet henimod, så det er selvfølgelig fedt, at det er lykkes.

- Nu får jeg mulighed for at at træne med Superliga-truppen og vise mit værd, og så kan jeg forhåbentlig udvikle mig endnu mere, lyder det fra Kasper Pedersen.  

Kasper Pedersen er noteret for tre officielle kampe for AaB’s bedste mandskab.

'