Helenius ser frem til vinter-slid
- Det er dejligt at være tilbage, men det er klart, at der også venter os en hård tid for at få gang i benene igen.
- I ferien har jeg løbet, men primært styrketrænet, og det er heldigvis lykkedes mig at tage et kg på, samtidig med at jeg er faldet i fedtprocent til 3,9, fortæller Helenius.
Nicklas Helenius skal for første gang deltage i både en landsholdstur og en træningslejr med AaB.
- Jeg glæder mig rigtig meget til vores tur til Spanien i februar, ligesom jeg selvfølgelig også har forventninger til landsholdsturen til Dubai.
- Mit suveræne fokus er dog på AaB, og gør jeg det godt her, så skal jeg også nok få chancen i landsholdssammenhæng, påpeger Nicklas Helenius, der endnu aldrig har spillet for et dansk U-landshold.- For et års tid siden blev jeg udtaget til U/19-landsholdet, men så forstuvede jeg anklen inden. Lad os håbe det forløber bedre denne gang, konstaterer Nicklas Helenius, hvis førsteprioritet for foråret er på plads:
- Vi skal redde os!
Nicklas Helenius har scoret seks mål i 20 kampe for AaB.