Headspace Aalborg fik Hele Nordjyllands Håndsrækning

29. juni 2015 kl. 15:18

Som modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2015 modtog Headspace Aalborg således 54.337 kroner og overrækkelsen fandt sted hos Headspace Aalborg  i Borgergade, hvor medarbejdere og en række frivillige var mødt op for at markere dagen og tage godt i mod de to AaB-repræsentanter Thomas Augustinussen og Nicklas Helenius.

HNH_overraekelse2- Vi har været meget glade for samarbejdet med AaB og har mærket en øget opmærksomhed omkring de ting vi gør, både via de sociale medier, men også fra folk der har hørt om Headspace når de har været på stadion, fortæller Torsten Lunild fra Headspace Aalborg.

- Pengene vi nu modtager, skal bruges til at få delt den megen viden vi har opbygget gennem arbejdet med børn og unge. Vi vil derfor i løbet af efteråret afholde en konference, hvor denne viden skal videregives til andre der også arbejder med denne målgruppe.

- Samtidig vil vi inddrage nogle af de unge, så konferencen bliver meget i øjenhøjde, lyder det videre fra Torsten Lunild.

Ansøgningsfristen til Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2015 er på torsdag den 2. juli. Så er du med i eller kender du til en organisation, forening eller andet formål der kunne trænge til en håndsrækning, så benyt dette ansøgningsskema og indsend din ansøgning med det samme.

Læs også mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning via dette link.

'