-
25. februar kl. 14:00
1 : 1
18. februar
3 : 2
10. februar
2 : 0
3. februar
2 : 1
31. januar
2 : 3
26. januar

Flores tilbage for AaB

25. februar 2017 kl. 16:52

Silkeborgensernes blot to nederlag siden september er faldet i svære udekampe mod topholdene FC København og Brøndby I.F., hvorfor det i den grad er et hold med momentum, der gæster Aalborg Stadion i morgen.

MW9AaB’s cheftræner Morten Wieghorst udtaler:

- Vi er glade for vores egen sejr i forårspremieren i Aarhus, hvor vi udover resultatet lavede mange gode ting. Ikke mindst var det stærkt, at vi formåede at slå tilbage efter AGF’s relativt sene udligning, hvilket vidner om, at vi både fysisk og mentalt er, hvor vi skal være.

- Fra vores præstation kan vi også tage med, at vores indskiftere gjorde en positiv forskel, og at vores angribere fik scoret, siger Morten Wieghorst.

- Med de tre point i Aarhus fik vi det afsæt, som vi havde håbet på og arbejdet efter, men det er nu lagt til side, og vi har i denne uge været fuldt fokuserede på vores møde med en kvalificeret modstander, der har gjort det rigtigt godt i denne sæson. Silkeborg har meget imponerende kun tabt en af deres seneste ni kampe, hvor de har samlet mange point, har spillet godt og også formået at besejre os tilbage i september, konstaterer Morten Wieghorst.

- Silkeborg er både velorganiserede og råder over flere spillere, der kan true vores mål, men vi er velforberedte og meget opsatte på at levere det, der er påkrævet af os for at sikre en sejr foran vores eget publikum, fastslår Morten Wieghorst, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 20 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 10 Edison Flores, 11 Jakub Sylvestr, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 22 Ivan Lucic, 24 Morten Rokkedal, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 29 Sebastian Grønning og 31 Joakim Mæhle.

Kasper Risgård er reelt eneste mand på skadeslisten, mens Thomas Enevoldsen og Kasper Pedersen på deres vej tilbage fra skader skal i aktion for reserveholdet på mandag.

Ved køb af billet til søndagens opgør i Alka Superligaen følger også en gratis billet til torsdag aftens pokalottendedelsfinale på samme bane mod samme modstander. Køb billet her.

AaB donerer herudover 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2017 går ubeskåret til Kildehuset Fountain House, der er et er et arbejdsorienteret klubhus for voksne med langvarige psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed.

Ydermere giver AaB sammen med Alka til søndagens opgør mod Silkeborg I.F. 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligaens fælles CSR-pulje, der fra AaB’s side støtter projektet ”Fra sport til job”, som drives af moderklubben AaB af 1885 i samarbejde med Aalborg Kommune.