Flere AaB’ere i landsholdsaktion

18. januar 2017 kl. 15:47

AaB-spillerne Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting er i løbet af januar af sted med det danske U/21-landshold, der forbereder sig til sommerens EM-slutrunde med en træningslejr i Dubai.

Børsting_bold

Her spillede mandskabet onsdag eftermiddag den første af to testkampe, hvor modstanderen var kinesiske Henan Jianye FC, der har danske Eddi Gomes på holdet, som Blåbjerg og Børsting tidligere har spillet sammen med til OL.

Jakob Blåbjerg fra på banen fra start og fik en time på banen, mens Frederik Børsting var med på bænken mod det kinesiske hold, der blev slået med 3-0 efter tre scoringer i løbet af det sidste kvarter af den uofficielle landskamp. Blåbjerg og Børsting kan nu se frem til næste testkamp med U/21-landholdet mod Usbekistans A-landshold på søndag den 22. januar kl. 13.00.

Samtidig var U/17- og U/16-landsholdet i aktion som en del af deres træningslejr i Ayia Napa på Cypern. Anders Bærtelsen var med fra start for U/17-landsholdet, der mødte Cyperns ditto. Han var med til at sikre en pausestilling på 2-0 i dansk favør, og i anden halvleg blev føringen øget til 3-0, som også blev slutresultatet. Anders Bærtelsen fik samtlige minutter på banen i kampen.

Forinden var AaB-talenterne Thomas Albert Christiansen, Jeppe Pedersen og Gabriel Adriano Alves Christensen med i U/16-landsholdets testkamp mod cyprioternes U/16-landshold.

Thomas Albert Christiansen og Jeppe Pedersen var på banen fra start og kunne se en lige kamp, der stadig var ventede på første scoring ved pausen. I anden halvleg blev Jeppe Pedersen skiftet ud efter 55 minutter, mens Gabriel Adriano Alves Christensen fik de sidste fem minutter på banen i kampen, som endte 0-0.

Sidste kamp for træningslejren spilles for både U/17- og U/16-landsholdets vedkommende henholdsvis mod det lokale hold Nea Salamina Famagustas U/17- og U/16-mandskab.

'