Enevoldsen starter på banen i Frederikshavn

Opgøret afvikles i forbindelse med åbningsceremonien til den traditionelle Cup Youth Soccer Tournament No. 1 i Frederikshavn.
Her møder AaB et udvalgt lokalt hold, der udover fire mand fra Frederikshavn forenede Idrætsklubber også tæller spillere fra Birkelse, Jetsmark, Hirtshals, Sæby og Skagen.
- Vi glæder os til at vise os frem i Frederikshavn, og vi benytter opgøret til at give spiltræning til alle, siger AaB’s cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.
AaB forventer at løbe på banen i Frederikshavn med følgende navne:
Carsten Christensen
Thomas Enevoldsen – Thomas Augustinussen – Kasper Pedersen – Jakob Blåbjerg
Christian Rye – Mathias Wichmann – Andreas Bruhn – Frederik Børsting
Viktor Ahlmann – Rolf Toft
På bænken sidder fra første fløjt Nicolai Larsen, Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Würtz, Kasper Kusk, Anders K. Jacobsen, Søren Frederiksen, Kasper Risgård, Rasmus Thelander, Lukas Spalvis samt U/19 Liga-spillerne Oliver Knudsen og Robert Kakeeto.
Sommerkampen i Frederikshavn er indledningen på en begivenhedsrig uge for AaB, der tirsdag rejser på træningslejr i Holland, hvor der onsdag spilles testkamp mod belgiske Standard Liege og lørdag ditto mod de hollandske mestre fra Ajax Amsterdam.
Mandag aftens dyst på Frederikshavn Stadion sættes i gang kl. 20.00.