Enevoldsen og Flores tilbage for AaB til nøglekamp

3. november 2016 kl. 15:53

AaB tabte i søndags et jævnbyrdigt opgør i Brøndby og hungrer efterhånden efter en sejr i Alka Superligaen.

EF15Cheftræner Lars Søndergaard udtaler:

- Vi tror på vores koncept og har også i vores seneste fire Superligakampe leveret gode præstationer, men ingen af dem har givet tre point, og det er åbenlyst, at vi trænger til en sejr.

- Vi erkender, at vi i øjeblikket befinder os i en pointmæssig dårlig periode, men vi arbejder hårdt og har fokus på vores præstationer i bestræbelserne på at få billedet til at vende, siger Lars Søndergaard.

- Det er et faktum, at vi i sæsonens første 15 kampe har lavet for få mål, men det er positivt, at vi har skabt de fornødne chancer, og det er fremdeles en opgave for hele holdet og ikke kun for vores angribere at få gang i målscoringen, understreger Lars Søndergaard, der betegner esbjergenserne som en farlig modstander:

- Ikke mindst set i lyset af deres klare nederlag i mandags mod AGF er Esbjerg som et såret dyr, og vi kommer ind til kampen med respekt for de mange dygtige spillere, som de rent faktisk råder over.

- Vores fokus er dog primært på vores eget spil og vores egen indsats, og vi er bevidste om, at vi med en optimal præstation også har en god chance for at vinde opgøret, siger Lars Søndergaard, der efter torsdagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 10 Edison Flores, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 17 Christian Bassogog, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 31 Joakim Mæhle og 32 Kasper Pedersen.

Skadeslisten omfatter Marco Meilinger, Jannik Pohl og Sebastian Grønning.

'