Endnu ledige billetter til Hamborg-kamp

26. juli 2015 kl. 10:37

Der er således godt 20 billetter ledige endnu til tirsdagens opvisningskamp i Flensborg mod Bundesliga-mandskabet fra Hamburger Sports-Verein.

Kampen afvikles på regionalligaholdet ETSV Weiches hjemmebane Manfred-Werner Stadion i Flensborg, beliggende få kilometer på den anden side af den dansk-tyske grænse.

AaB har fået mulighed for at forhåndsreservere op til 300 billetter til medrejsende AaB-tilhængere - og det er blandt disse der endnu resterer godt 20 billetter.

Disse vil alle være ståpladsbilletter med en pris på 13 Euro pr. styk. Billetterne sælges først på selve kampdagen, men du har fortsat mulighed for at reservere op til to billetter pr. person, så du på forhånd er sikret adgang til kampen.

For at reservere dine billetter til kampen skal du gøre følgende:

- Send en e-mail til AaB’s fankoordinator Christian Golding på cga@aab-as.dk og skriv ”HSV” i emnefeltet.

- Angiv i mailen om du ønsker at reservere en eller to billetter, samt hvilket navn og mobilnummer de skal reserveres i.

- Din reservation er først gennemført når du modtager en e-mail bekræftelse herpå.

- På kampdagen skal du henvende dig i billethuset på Manfred-Werner Stadion i tidsrummet kl. 17.00-18.00 og afhente, samt betale for dine billetter. Betaling skal ske kontant i Euro. Alle billetter der ikke afhentes i dette tidsrum vil blive overgivet til løssalg hos ETSV Weiche, der står for arrangementet på dagen.

- Alle billetreservationer sker efter først-til-mølle princippet.

- Det er ikke muligt for AaB at forhåndsreservere eller sælge billetter til siddepladser til kampen. Er man interesseret i disse skal man selv sikre sig billetterne på anden vis.

Adressen på Manfred-Werner Stadion er: Bredstedter Strasse 2, D-24941 Flensburg.

Kampstart er kl. 19.00.

AaB håber på stor opbakning til denne spændende kamp i det nordtyske og ønsker god tur til alle medrejsende tilhængere. 

'