Bytyqi udtaget til Albaniens U/21-landshold

12. januar 2017 kl. 10:43

Bardhec Bytyqi blev sammen med fem andre talentfulde AaB-spillere rykket op i Alka Superliga-truppen i sommer efter at have vist prøver på talentet i U/19 Ligaen.

Den unge AaB-back er nu blevet indkaldt til Albaniens U/21-landshold, der samles til en uges træningslejr. Træningslejren kommer til at foregå i Albanien fra den 18. til den 25. januar.

Bytyqi fik sine første minutter for AaB, da han var med fra start i 5-1-sejren over hans tidligere klub Nørresundby FB i DBU Pokalen i september sidste år. Her bidrog han blandt andet med en assist til Thomas Enevoldsens 2-0-scoring i første halvleg.

'