Bassogog vinder Africa Cup of Nations og kåres til turneringens spiller
Dermed formåede Cameroun undervejs at overvinde både værtsnationen Gabon og favoritterne Senegal, Ghana og Egypten.
Den fantastiske bedrift sikrede dermed Cameroun den første triumf siden 2002.
I aftenens finalekamp tog egypterne endda føringen midtvejs i første halvleg ved Arsenals Mohamed Elneny, men i de sidste 45 minutter var Cameroun totalt dominerende, og udligningen kom i det 59. minut, da Nicolas N’Koulou – til dagligt i Lyon – headede i mål.
Cameroun pressede på for en afgørelse, og to minutter før tid leverede Besiktas-spilleren Vincent Aboubakar en klasseaktion, der sendte guldet til Cameroun.
Umiddelbart efter dysten er AaB’s Christian Bassogog på imponerende vis blevet kåret til Man of the Competition og følger dermed i sporene på blandt andre Cameroun-legenden Roger Milla.
Christian Bassogog har foreløbig spillet ni A-landskampe for Cameroun og scoret to mål.