All-star hold og gyldent øjeblik præsenteres søndag

Holdet er udvalgt via afstemning på AaB’s officielle Facebook-side i den seneste tid, og blandt de mange kandidater, der alle har repræsenteret AaB siden Superligaens indførelse i 1991 og frem til dags dato, faldt valget på følgende spillere.
Målmand: Jimmy Nielsen (reserve: Nicolai Larsen)
Forsvar: Torben Boye, Ib Simonsen, Jozo Matovac, Michael Jakobsen (reserve: Jes Høgh)
Midtbane: Henrik ”Mini” Rasmussen, Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz, Ståle Solbakken (reserve: Thomas Enevoldsen)
Angreb: Erik Bo Andersen, Rade Prica (reserve: Søren Frederiksen)
Flere af disse spillere vil være til stede på Nordjyske Arena i forbindelse med søndagens kamp mod Brøndby I.F., hvor de i pausen vil blive præsenteret for publikum på banen.
Allerede før kampen vil AaB’s gyldne øjeblik i Superliga-tiden blive præsenteret for publikum på Nordjyske Arenas storskærme.
Blandt seks udvalgte øjeblikke har AaB-tilhængerne via Facebook kåret det vindende gyldne øjeblik, og hvilket af højdepunkterne der vandt afstemningen afsløres i tiden op til kampstart søndag aften.