-
28. oktober kl. 18:00
1 : 3
7. oktober
0 : 1
30. september
0 : 5
26. september
0 : 5
23. september
1 : 1
17. september

AaB tager afsked med Søren Frederiksen

28. november 2014 kl. 17:15

Søren Frederiksen kom til AaB fra FC København i januar 2013 og gjorde sig især bemærket, da han med sin scoring i finalen i DBU Pokalen 15. maj 2014 mod netop FC København var med til at sikre AaB en historisk The Double.

Søren Frederiksen1AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Vi har været glade for at have Søren i klubben, men er blevet enige om, at det er det rigtige tidspunkt at skilles.

- Søren var en del af både vores mesterskab og vores pokaltitel i sidste sæson, og han har været en loyal spiller, der kan udfylde flere pladser, og vi ønsker ham naturligvis held og lykke med den fortsatte karriere, siger Allan Gaarde.

25-årige Søren Frederiksen har været glad for tiden i AaB:

- Jeg har haft det supergodt i Aalborg og i AaB, og at være med til at vinde The Double var naturligvis et uforglemmeligt højdepunkt.

- Selvom jeg har været meget ind og ud af holdet, så har det været fedt at være en del af klubben, og forhåbentlig kan vi slutte godt af i årets tre sidste kampe, siger Søren Frederiksen.

- Jeg vil gerne takke alle i og omkring AaB for vores tid sammen, og jeg vil selvfølgelig have øje for holdets resultater – også når jeg har fundet mig en ny klub, slutter Søren Frederiksen.

Søren Frederiksen, der foreløbig er noteret for 52 officielle kampe og syv scoringer for Hele Nordjyllands Hold, vil umiddelbart inden kickoff søndag aften på Nordjyske Arena mod FC København blive hyldet for sin indsats for AaB.