-
28. oktober kl. 18:00
1 : 3
7. oktober
0 : 1
30. september
0 : 5
26. september
0 : 5
23. september
1 : 1
17. september

AaB storsejrede mod Hobro

1. maj 2015 kl. 20:49

Dermed hentede AaB i fjerde forsøg den første betydende gevinst over Hobro, der i ordets bogstaveligste forstand var chanceløse på Nordjyske Arena.

Hobro12I forhold til den seneste kamp mod SønderjyskE havde AaB to ændringer i startformationen, hvor Kenneth Emil Petersen og Kasper Risgård erstattede Jakob Blåbjerg og Andreas Bruhn.

Efter en relativ lige indledning kom kampens første forsøg i det niende minut, hvor Patrick Kristensen efter gode AaB-momenter afsluttede forbi den fjerneste opstander.

Herfra overtog AaB tottalt styringen, og føringsmålet indtraf seks minutter senere, da et smukt angreb med de velspillende Nicolaj Thomsen og Henrik Dalsgaard som de sidste stationer havnede hos Nicklas Helenius, der fra tæt hold kunne score sin officielle AaB-træffer nummer 50.

I en perfekt kulisse og på en glimrende grønsvær sprudlede AaB nu for alvor, og føringen blev fordoblet i det 21. minut, hvor Anders K. Jacobsen energisk fik bragt læderet videre til Nicolaj Thomsen, der med stort overblik serverede for Nicklas Helenius, som med en knaldhård inderside gjorde arbejdet færdigt.

Hobro01Allerede otte minutter senere kunne Nicklas Helenius være blevet noteret for sit hattrick, men AaB-angriberen missede sin flugter foran mål efter Thomas Enevoldsens nydelige oplæg.

Efter 32 minutter havde Quincy Antipas gæsternes første afslutning, mens AaB fire minutter senere igen var nærgående, da Anders Egholm kom i vejen for Thomas Enevoldsens skudforsøg.

Den fortjente 3-0 træffer kom i stedet i halvlegens næstsidste minut, hvor Nicklas Helenius med vanlig sikkerhed eksekverede et straffespark begået mod ham selv.

Den berusende første halvleg nåede dog først sit klimaks i tillægstiden, da Nicolaj Thomsen med en præcis bold fandt Anders K. Jacobsen, der med en god tæmning og en klinisk afslutning sikrede AaB en pauseføring på 4-0.

Hobro13Anden halvleg kunne ikke overraskende leve op til de første 45 minutter, men stadig var AaB i fuld kontrol og nærmest i konstant boldbesiddelse.

Thomas Enevoldsen headede Nicolaj Thomsens fine pasning forbi målrammen, og også Kasper Risgård forsøgte sig, inden Hobros andet og sidste forsøg i kampen opstod i det 78. minut, hvor netop indskiftede Rasmus Lynge Christensen testede AaB-keeper Nicolai Larsen.

Fire minutter før tid tvang et flot Nicolaj Thomsen-skud med retning mod det fjerneste målhjørne en god redning ud af Hobro-målmand Jesper Rask, der til gengæld ikke kunne forhindre Mads Justesen i at score i eget net, da Nicolaj Thomsens aflevering i næstsidste minut ellers havde retning mod Rasmus Jönssons pandebrask.

Inden slutfløjtet nåede Anders K. Jacobsen at sende en nærgående afslutning forbi mål, men 5-0 gevinsten var en realitet, hvilket bringer de forsvarende danske mestre op på en foreløbig femteplads med seks spillerunder igen.

AaB’s næste opgave er den vigtige udekamp søndag i næste uge mod Brøndby I.F.

(Fotos: Carsten Kuna Kristensen).

Matchfacts – Alka Superligaen, 27. spillerunde
AaB-Hobro I.K.  5-0 (4-0)
15. min 1-0 Nicklas Helenius, 21. min 2-0 Nicklas Helenius, 44. min 3-0 Nicklas Helenius, 45. min 4-0 Anders K. Jacobsen, 89. min 5-0 selvmål Mads Justesen.
Advarsler AaB: Ingen.
Advarsler Hobro I.K.: Ingen.
9.401 tilskuere på Nordjyske Arena.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Kasper Pedersen, Patrick Kristensen (85: Gilli Sørensen), Nicolaj Thomsen, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Thomas Enevoldsen (77: Andreas Bruhn), Anders K. Jacobsen, Nicklas Helenius (69: Rasmus Jönsson).

Hobro I.K. (4-2-3-1): Jesper Rask, Jesper Bøge, Anders Egholm, Mads Justesen, Jacob Tjørnelund, Jonas Damborg, Martin Thomsen, Martin Mikkelsen (57: Mikkel Beckmann), Mads Jessen (77: Rasmus Lynge Christensen), Mads Hvilsom, Quincy Antipas (46: Mikkel Thygesen).   

Dommer: Michael Tykgaard.