AaB sikrer sig brasilianer

29. januar 2011 kl. 11:30
Kayke Moreno de Andrade Rodrigues tilhører nu klubben Vila Nova, hvorfra han i foråret 2010 var udlejet til Allsvenskan-klubben BK Häcken og i efteråret 2010 til norske Tromsø, hvor det blev til fem scoringer i ti kampe og en bronzemedalje som slutfacit.

Sportsdirektør Lynge Jakobsen glæder sig over aftalen med den 22-årige brasilianer.

- Kayke anses for at være en spiller med et særdeles stort potentiale, og han har vist, at han også er målscorer, hvorfor vores offensiv vil have yderligere en streng at spille på.

- Herudover ser vi det som en fordel, at Kayke er bekendt med skandinavisk fodbold, fremhæver Lynge Jakobsen.

Kayke ser frem til tiden i AaB.

- Jeg håber at spille godt og hjælpe holdet til overlevelse i Superligaen.

- Min fornemmelse er, at AaB og dansk fodbold vil passe mig godt, og jeg planlægger at være AaB-spiller i lang tid, siger Kayke.

AaB har foreløbig Kayke i truppen indtil 30. juni 2011, men en købsoption er allerede forhandlet på plads, så samarbejdet i givet fald kan fortsætte yderligere tre år.

Kayke træner fra mandag med sine nye holdkammerater.

'