AaB sænker prisen på sæsonkort

11. juni 2016 kl. 08:36

Konkret betyder dette, at en voksen fremover vil kunne overvære samtlige minimum 18 hjemmekampe for kun 1.000 kroner, mens prisen for børn er kun 500 kroner.

Prisen på 1.000 kroner svarer til en pris på blot 56 kroner pr. kamp og betyder, at man kun skal overvære otte kampe for at kortets værdi er tjent hjem.

11059_Sæsonkort -Opslag _800x 800px6- Vi ved, der er et uudnyttet tilskuerpotentiale i Nordjylland, så for at gøre det endnu mere attraktivt at blive sæsonkortholder, har vi valgt at sænke prisen på de stemningsskabende pladser bag mål, ligesom vi gør det muligt at betale sit kort i rater, så man ikke skal lægge hele beløbet på én gang udtaler AaB’s administrerende direktør Stephan Schors.

- Med Alka Superligaens nye turneringsstruktur er antallet af garanterede hjemmekampe steget i forhold til seneste sæson, og samtidig arbejder vi løbende på at forbedre kampoplevelsen for vores mange tilskuere.

- Blandt andet vil vi i løbet af efteråret gøre det muligt at kunne handle i boderne på Nordjyske Arena via sit sæsonkort, ligesom man nu digitalt kan videresende en billet fra sit sæsonkort til en ven eller et familiemedlem, hvis man er forhindret i at overvære en kamp, fortæller Stephan Schors, der i den forgangne sæson for AaB’s vedkommende kunne konstatere en tilskuerstigning på 5,8 procent i forhold til forrige sæson til i alt 7.280 pr. hjemmekamp i Alka Superligaen.

- Målet er selvfølgelig at hæve det gennemsnitlige tilskuertal, da vi ved, at vi med mange folk på lægterne får en markant bedre stemning, hvilket igen er med til at skabe en større oplevelse og ikke mindst opbakning til vores spillere og dermed i sidste ende større sandsynlighed for endnu bedre sportslige resultater, siger Stephan Schors.

Køb dit sæsonkort via dette link

Er du allerede sæsonkortholder kan du forny dit kort via dette link

Læs mere om sæsonkort til AaB’s hjemmekampe herunder priser og alle tilhørende fordele på www.aabsæsonkort.dk

'