-
28. oktober kl. 18:00
1 : 3
7. oktober
0 : 1
30. september
0 : 5
26. september
0 : 5
23. september
1 : 1
17. september

AaB og Ryes veje skilles

24. juli 2014 kl. 16:00

Christian Rye kom som drengespiller til AaB fra samarbejdsklubberne Hjallerup og Vodskov, og blev i 2013 forfremmet fra U/19-mandskabet til Superliga-truppen, hvor det dog ikke blev til debut på førsteholdet. 

AaB’s sportschef Allan Gaarde udtaler: 

- Christian er endnu en af vores egne talenter, men vi måtte erkende at hans udsigt til spilletid i den nuværende Superliga-trup var lang. Derfor blev vi sammen enige om, at det bedste for både AaB og Christian er et skifte til Vendsyssel, hvilket samtidig er glædeligt da de er en nordjysk klub som vi har et godt samarbejde med. 

- Vi ønsker naturligvis Christian alt det bedste fremover i hans videre karriere og takker ham for indsatsen i AaB gennem tiden. 

Også Christian Rye er enig i, at et skifte til Vendsyssel F.F. er en optimal løsning.

- Beslutningen er taget ud fra udsigten til spilletid, og for min egen udvikling er det helt sikkert det rigtige skridt at tage lige nu. Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer og til igen at spille førsteholdsfodbold. 

- Jeg har været utrolig glad for at spille i AaB, hvor jeg har været siden jeg var 12 år, og jeg vil gerne takke trænerteamet og holdkammeraterne for min tid i klubben. Det har været en stor del af mit liv og jeg håber på en dag at kunne komme tilbage, ligesom jeg altid vil være AaB-fan og kun ønsker holdet det bedste fremover.