AaB med 21 mand til Hobro

22. januar 2011 kl. 12:10
Ligesom til gårsdagens testkamp der blev vundet 4-0 i Skive, har Kent Nielsen valgt at gøre brug af en stor trup – heriblandt tre spillere udefra.

Således finder man i AaB-truppen udover argentinske Lucho, som var i aktion mod Skive, også camerounske Ibekwe Chijioke Leonard fra den spanske klub CD San Roque og mexicanske Hector Quintanar fra Brabrand.

- Når vi har mange spillere ude på landsholdsopgaver, er en kamp som denne en god mulighed for at se både egne talenter og enkelte spillere udefra i aktion, siger Kent Nielsen til aabsport.dk.

- Det er planen, at Chris Rolfe skal have spilletid, og fra Brabrand har vi til kampen i morgen lånt Hector Quintatar, som er en talentfuld spiller, vi får chancen for at vurdere på nærmeste hold.

- Det siger næsten sig selv, at kampen vil blive grebet an ligesom mod Skive, hvilket vil sige med en del ud- og indskiftninger, fortæller Kent Nielsen, der har følgende spillere med til Hobro:    

1 Karim Zaza, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 10 Jeppe Curth, 16 Kasper Bøgelund, 17 Chris Rolfe, 22 Nicolai Larsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 27 Patrick Kristensen, 28 Tobias Ørtoft, 31 Denis Dedovic, 32 Ronnie Schwartz, 34 Marc Pedersen, 36 Daniel Christensen samt prøvespillerne Lucho, Ibekwe Chijioke Leonard og Hector Quintanar, U/19 Liga-spiller Nicolaj Thomsen og U/17-landsholdsspillerne Lucas Andersen og Jacob Laursen.

AaB må til opgøret i Hobro undvære landsholdsspillerne Nicklas Helenius, Lasse Nielsen, Mathias Wichmann, Henrik Dalsgaard, Louay Chanko og Dennis Marshall.

Desuden sidder Kjetil Wæhler, Kasper Kusk, Jakob Ahlmann og Marcus Tracy over med større eller mindre skader. Anfører Kjetil Wæhler forventes at deltage, når AaB på torsdag spiller testkamp mod Randers FC.

Søndagens kamp på kunstgræsbanen i Hobro har kickoff kl. 11.00.