AaB klar til pokalfight

28. august 2013 kl. 15:36

Silkeborg I.F. er efter to friske hjemmesejre over Hvidovre I.F. og Lyngby Boldklub avanceret til tredjepladsen i den næstbedste række, og AaB’s cheftræner Kent Nielsen forventer et tæt opgør på Mascot Park torsdag aften:

Anders K. Jacobsen3- Den umiddelbare styrkeforskel mellem Superligaen og 1. division bliver ofte udvisket, når klubber mødes i en afgørende kamp pokalturneringen, og hvor det lavest rangerende hold har hjemmebane.

- Og når der ydermere er tale om en duel mod en Superliga-nedrykker, der har mange gengangere i truppen, så venter der os helt sikkert en stor udfordring, siger Kent Nielsen.

- Silkeborg har i sine to seneste kampe været bagud, men vist fin moral og vendt truende nederlag til sejre. Silkeborg er ligesom i de seneste sæsoner dygtige med bolden, så for os handler det om at lykkes med vores aggressive presspil.

- Ligeledes er det i sagens natur vigtigt, at vi selv får fat i bolden og varierer mellem tålmodigt angrebsspil og hurtige omstillinger. I forhold til vores kamp i mandags så vil der være ændringer i startopstillingen, men det er indiskutabelt vores målsætning at gå videre til næste runde, understreger Kent Nielsen, der fra en skadesfri trup har udtaget følgende 18 navne: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 9 Thomas Augustinussen, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Hallur Hansson, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Dysten i Silkeborg har kickoff kl. 20.30.

'