Andentrøjen i spil igen på lørdag
Klubhus Kollektionens sorte andendragt kommer endnu engang i aktion på lørdag i Hvidovre, ligesom det var tilfældet i sejren på Gladsaxe Stadion. Køb trøjen hos AaB Shoppen.
Med en frisparkskasse af Kornelius Normann og en straffesparksscoring af Jubril Adedeji kunne AaB tage tre point med hjem fra udebaneturen til Gladsaxe i lørdags, hvor vi var iført sæsonens sorte andendragt fra Macron.
Andentrøjen, som kan købes i AaB Shoppen, er inspireret af AaB’s mange sorte andentrøjer fra midten af 1990’erne og op gennem 2000’erne og 2010’erne.
Andendragten er, sammen med første- og tredjetrøjen, en del af Klubhus Kollektionen, der er skabt i tæt samarbejde med Macron for at ære klubhuskulturen, livet på Hornevej og det fællesskab, der binder os sammen.
Nakken på andentrøjen er udsmykket med det historiske AaB-flag med påskriften ”AAB af 1885”, som til daglig vajer over træningsanlægget og hvert år hejses ved standerhejsningen i AaB af 1885. Trøjens tilknytning til moderklubben understreges yderligere af teksten ”Aalborg Boldspilklub af 1885”, der er placeret på indersiden af både trøjens krave og bund.
Du kan finde den sorte udebanedragt samt første- og tredjetrøjen online på AaB Shoppen og i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park i forbindelse med næste hjemmekamp mod Vendsyssel F.F. 20. september. Køb billetter her.




