Sejr sender U/19 på tredjeplads

22. oktober 2026 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaholdet var i går i aktion på kunstgræsbanen på Hornevej, hvor det blev til en 3-0-sejr over Silkeborg I.F.

Vores akademihold kom spillemæssigt rigtig godt fra start, og i sjette minut bragte Tobias Jørgensen AaB’erne i front efter et oplæg af Johan Hvistendahl.

Sidstnævnte fandt selv vej til nettet blot tre minutter senere, da han blev assisteret af Marcus Bonde til 2-0.

De gode AaB-takter fortsatte og ca. midtvejs i første halvleg udbyggede Christian Eriksen til 3-0 efter oplæg fra Tobias Jørgensen.

Herfra kom Silkeborg I.F. mere på bolden, men gæsternes største chance i opgøret blev reddet flot af Villads Bertelsen. Dermed endte opgøret med en nordjysk sejr på 3-0.

Sejren betyder, at vores ældste akademihold er på tredjepladsen efter ni kampe med 17 point, hvilket er samme pointantal som FC København på førstepladsen og Sønderjyske Fodbold på andenpladsen.

Næste U/19 Ligakamp spilles hjemme på Hornevej på lørdag kl. 13.00 mod HB Køge.

Tags på denne nyhed

Groundsman-elev i fuld sving på Hornevej

21. oktober 2026 kl. 14:10 af Rasmus Estrup

Græstæppet har siden sæsonstarten stået skarpt på både træningsbanen på Hornevej og kampbanen på Aalborg Portland Park, og som noget nyt til denne sæson begyndte der i sommer en groundsman-elev på Hornevej.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har i samarbejde med Aalborg Kommune og AaB søgt en groundsman-elev, som gennem tre og et halvt års uddannelse lærer alt om at opbygge, pleje og vedligeholde fodboldbaner og græsarealer. Både gennem uddannelse på skole, praktik hos Aalborg Kommune og AaB samt vejledning af DBU’s groundmanager.

- Da vi fik en henvendelse fra DBU omkring dette, sagde vi med glæde ja, for vi vil gerne være med til at udvikle danske groundsmen med speciale i fodboldbaner, så vi også i fremtiden kan stå med rigtig gode fodboldbaner – både her hos os og på tværs af landet, siger AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

- Og vi må også bare konstatere, at han er i kyndige hænder heroppe, for banerne – både på Hornevej og på Aalborg Portland Park – har indtil videre stået snorlige i denne sæson, lyder det fra Michael Tuxen Boll.

Det er William Østergaard Madsen (foto, t.h.), der siden sommer har været groundsman-elev på Hornevej, hvor han sammen med Palle Vinther Poulsen (foto, t.v.), Helle Østerhaab Mortensen og John Larsen udgør holdet, der sikrer gode baner for AaB’s førstehold.

Næste gang græstæppet på Aalborg Portland Park betrædes er fredag 30. oktober kl. 19.00, hvor vi hjemme tager imod Hobro I.K. Billetter til kampen kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Billetsalg i gang til årets sidste hjemmekamp

21. oktober 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Torsdag 26. november kl. 19.00 spiller vi årets sidste hjemmekamp, når vi på Aalborg Portland Park får besøg af Esbjerg fB, og billetsalget er nu åbent for alle på www.billet.aabsport.dk. 

Som tak for den trofaste støtte gennem hele året kan sæsonkort- og billetabonnenter gratis tage en ven med til kampen. 

Billet- og sæsonkortabonnenter kan hente den ekstra billet via følgende fremgangsmåde:
1: Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
2: Vælg kampen: AaB-Esbjerg fB
3: Vælg det tribuneafsnit, som du ønsker billet til.
4: Vælg din plads.
5: Tryk på Tilføj en rabat.
6: Tryk på Ekstra billet, abonnenter
7: Afslut transaktionen

På www.billet.aabsport.dk kan der naturligvis også købes billetter til lokalopgøret mod Hobro I.K. fredag 30. oktober, hvor vi også holder Students' Grandstand Party. 

Tags på denne nyhed

Fredagsfest for studerende til AaB-Hobro I.K.

20. oktober 2026 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

Der er lagt op til en stor fredagsfest, når vi til næste hjemmekamp mod Hobro I.K. 30. oktober holder Students' Grandstand Party i samarbejde med Faxe Kondi. 

Sammen med Faxe Kondi inviterer vi alle studerende på videregående uddannelser gratis ind til kampen og til et Meet N' Greet med en række lokale virksomheder inden lokalopgøret. 

Vores Meet N' Greet starter kl. 16.00, og her kan man som studernede møde en masse nordjyske virksomheder i uformelle rammer og høre nærmere om mulighederne for studiejob, elevpladser, praktik og hvad Aalborg og Nordjylland ellers har at tilbyde studerende.

Derudover tilbyder Faxe Kondi også en gratis øl/vand til de første 1.000 fremmødte studerende til Meet N' Greet. 

Tilmeld dig med det samme via https://www.aab-sport.dk/student-grandstand-party-studerende_1.

For English click here.

Nærmere info om programmet følger senere, men få tilmeldt dig med det samme via linket ovenfor. Billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Det er stadig muligt for alle virksomheder at tilmelde sig Meet N' Greet. Læs mere om muligheden og tilmeld din virksomhed her.

Arnórsson i karantæne i Hillerød

20. oktober 2026 kl. 11:58 af Rasmus Estrup

Kort før tid i lørdagens opgør mod Vejle Boldklub modtog Nóel Atli Arnórsson sin fjerde advarsel i sæsonen, og med i alt 22 karantænepoint i de første 11 spillerunder har den 20-årige forsvarsspiller fået en spilledags karantæne.

Han er dermed ikke med, når vi på lørdag kl. 13.00 gæster Hillerød Fodbold på Secma Ground.

Nóel Atli Arnórsson står atter til rådighed for cheftræner Steffen Højer i hjemmekampen mod Hobro I.K. fredag 30. oktober kl. 19.00. Køb billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed
'