En akademisejr og to nederlag i Sønderjylland

2. november 2026 kl. 08:43 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Sønderjyske Fodbold-AaB 3-2
Menuen stod på en topkamp med en direkte duel om førstepladsen, da U/19 Ligaholdet gæstede Sønderjyske Fodbold i Haderslev lørdag eftermiddag, men desværre trak hjemmeholdet sig sejrrigt ud af kampen.

I en god AaB-indledning med høj intensitet og nordjysk kontrol på spillet bragte Helgi Hafsteinn Jóhannsson allerede i fjerde minut vores akademihold i front.

Sønderjyske Fodbold svarede dog tilbage på en omstilling efter 20 minutter, men vores akademihold fortsatte de gode takter, og med sin anden scoring i kampen øgede Helgi Hafsteinn Jóhannsson i 38. minut til en nordjysk pauseføring på 2-1.

I anden halvleg blev kampbilledet mere rodet, og 20 minutter før tid kom hjemmeholdet på ny på omgangshøjde med scoringen til 2-2.

Blot fem minutter senere scorede Sønderjyske Fodbold sejrsmålet til 3-2 efter en ny omstilling.

Dermed ligger vores U/19-mandskab på andenpladsen med 20 point efter 11 kampe, mens Sønderjyske Fodbold indtager førstepladsen med 21 point efter ti kampe.

Den sidste U/19 Ligakamp, inden turneringen ombrydes, spilles på lørdag på udebane mod Esbjerg fB.

U/17 Ligaen: Sønderjyske Fodbold-AaB 2-3
AaB Akademiets U/17 Ligahold tog lørdag anden sejr i træk, da det på udebane blev til en 3-2-sejr over Sønderjyske Fodbold.

Noah Kræmmergaard Bunde bragte AaB’erne i front i første halvleg, inden Elias Khawand udbyggede til 2-0 kort efter pausen.

Herefter svarede hjemmeholdet tilbage med en reducering midt i anden halvleg, og i 79. minut blev det også til en sønderjysk udligning.

I tillægstiden slog akademispiller Adam Johan Jønson Christesen så til og sikrede en AaB-sejr med målet til 3-2.

Sejren betyder, at vores akademihold efter ni spillerunder ligger på ottendepladsen i U/17 Ligaen. Der er tre kampe tilbage, før U/17 Ligaen ombrydes, og den næste af slagsen venter på lørdag på udebane mod Esbjerg fB.

U/15 Ligaen: Sønderjyske Fodbold-AaB 3-2
Ligesom i U/19 Ligaen blev det også i U/15 Ligaen til et nordjysk nederlag på 3-2 i lørdagens udekamp mod Sønderjyske Fodbold.

Hjemmeholdet kom på tavlen to gange inden for de første fire minutter, men lige inden pausefløjtet reducerede Noah Øster til 2-1 på et straffespark.

Tidligt i anden halvleg blev den sønderjyske føring udbygget til 3-1, og i sidste minut fik vores U/15-hold pyntet på resultatet, da et selvmål førte til slutresultatet 3-2.

Vores U/15 Ligahold skal allerede i morgen i aktion igen, når der venter en udekamp mod FC Midtjylland. Inden det opgør ligger vores akademihold på 14. pladsen med syv point efter ni spillerunder.

Tags på denne nyhed

Gratis ASC-bus til fredagskampen i Køge

1. november 2026 kl. 16:58 af Rasmus Estrup

Kampstart: Fredag 6. november kl. 19.00 
Stadion: Capelli Sport Stadion 
Kapacitet: 4.000
Udebaneafsnit: Midlertidigt på Vesttribunen

Billetter: 
Voksen (18 år +): 90 kr. online / 110 kr. på stadion
Junior (3-17 år): 50 kr. online / 70 kr. på stadion 
Pensionist: 70 kr. online / 90 kr. på stadion 
Studerende: 50 kr. online / 70 kr. på stadion 
Børn (0-2 år): Gratis 

Køb billetter til kampen her: https://hbkoge.eventii.dk/ 

Billetter kan købes på Capelli Sport Stadion på kampdagen eller online indtil kampstart. Det vil altid være billigere at købe sin billet online forud for kampen end fysisk på stadion af hensyn til ekspeditionshåndtering.  

HB Køge opfordrer sammen med AaB til, at man køber sin billet på forhånd, så man undgår eventuel kø ved billetboden. Scannerne ved indgangene kan scanne billetterne via mobil.  

Kørestolsbrugere: 
Ved spørgsmål omkring forhold for kørestolsbrugere kan disse rettes til sikkerhedsansvarlig hos HB Køge: sj@hbkoge.dk

Adgang til udebaneafsnittet 
Adgang til det midlertidige udebaneafsnit på Vesttribunen sker gennem indgang A i den sydlige ende af tribunen.

I enkelte tilfælde vil indgang G med indgang ved siden af Spar Nord Arenas hovedindgang ud mod Københavnsvej fungere som indgang for udeholdet. I de tilfælde vil det blive meldt ud på hbkoge.dk og på HB Køges sociale medier for opdateringer før de enkelte kampe.

Transport til og fra Køge

Fælles: 
AaB Support Club arrangerer gratis bustur for medlemmer. For ikke-medlemmer koster busturen 200 kr. Læs mere og tilmeld dig her.

Kør selv: 
Adresse: Køge Idrætspark, Capelli Sport Stadion, Ved Stadion 4, 4600 Køge  

Kørselsvejledning til Capelli Sport Stadion 

Parkering i bil: 
Der findes både gratis parkering ved Køge Hallerne og ved Stensbjergvej, hvor der er 200-250 m til indgangene ved stadion.

Bemærk at parkeringspladserne nærmest Netto er tidsbegrænsede. 

Bus: 
Fanbusser kan parkere på det grønne område på Stensbjergvej over for Netto og Køge Idrætspark. 

HB Køge henviser til P-information i området og løbende information på hjemmesiden https://www.hbkoge.dk/ 

Mad og drikke: 
På Capelli Sport Stadion kan der købes mad og drikke i boden i udebaneafsnittet. 

Tifo og flag:
HB Køge opfordrer til en positiv fankultur. Det gælder naturligvis også i afsnittet for udeholdets gæster. Herunder følger en liste over materialer, der ikke behøver forhåndsgodkendelse:

  • Små flag
  • Megasize (3×3 meter)
  • Trommer
  • Megafoner
  • Bannere op til 1,5 meter
  • Creperuller
  • Derudover materialer, der er nødvendige for at hænge tifo/bannere/etc. op. Dette gælder gaffatape, strips, malertape, ekstra batterier, etc.

Godkendelse af større tifo samt godkendelse af ekstraordinære stemningsredskaber skal i god tid koordineres med HB Køges sikkerhedsansvarlige og AaB’s SLO.

AaB takker alle medrejsende fans for den flotte opbakning til vores udekampe.

Tags på denne nyhed

To AaB’ere i målrig U/16-duel mod Holland

1. november 2026 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

Lørdagens opgør mod Holland var U/16-landsholdets anden kamp ved Football Federations Cup i Tyrkiet, men efter en sejr over Saudi-Arabien i premierekampen blev det lørdag til et dansk nederlag på 5-3.

AaB Akademiets Albert Krog (foto) var med fra start og fik 75 minutters spilletid. Viggo Lorentzen Dalsgaard blev skiftet ind med 25 minutter igen.

U/16-landsholdet spiller sidste kamp ved turneringen på tirsdag mod værtsnationen Tyrkiet.

Albert Krog er nu noteret for fem U/16-landskampe, mens Viggo Lorentzen Dalsgaard har haft to optrædener på U/16-landsholdet.

Åbningsfest i AaB Shoppen på torsdag

31. oktober 2026 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen indtager på torsdag kl. 10.00 Rød Gade i Aalborg Storcenter med en spritny pop-up-butik.

AaB Shoppens pop-up-butik bliver fyldt med spillertrøjer, et stort udvalg af AaB-merchandise, en stor outlet-sektion og særlige tilbud, der kun gør sig gældende i AaB Shoppens pop-up-butik.

Alle sæsonkortholdere får som sædvanlig 10 procent rabat i AaB Shoppens fysiske butikker - det gælder også i pop-up-butikken i Aalborg Storcenter. 

Til den stor åbningsfest på torsdag vil der være:
- Goodiebags til de første 50 betalende gæster
- Lykkehjul med rabatter
- Besøg af Theodor fra kl. 15.00-16.00
- Gode tilbud
- Stor outlet-sektion, eksklusivt i pop-up-butikken

AaB Shoppens pop-up-butik har åbent fra 5. november 2026 til og med søndag 10. januar 2027 i Rød Gade i Aalborg Storcenter. 

Åbningstiderne for AaB Shoppens pop-up-butik følger Aalborg Storcenters åbningstider, som kan findes her: https://astc.dk/om/aabningstider.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Hobro I.K. 1-1

30. oktober 2026 kl. 23:14 af Rasmus Estrup

Fredagskampen på Aalborg Portland Park mod Hobro I.K. endte 1-1. 

Gæsterne bragte sig i front efter et kvarter, da den tidligere AaB'er Anders Noshe erobrede bolden på midten, tog læderet med sig ned til kanten af feltet og sparkede kuglen ind ved fjerneste stolpe. 

Fem minutter senere udlignede Alexander Håpnes til 1-1, da nordmanden styrede et præcist cutback-indlæg fra Jubril Adedeji i nettet. 

Herefter fulgte et par afslutninger fra Jubril Adedeji og Mathijs Tielemans, inden Vincent Müller i modsatte ende måtte hive en fremragende refleksredning frem lige inden pausen. 

I anden halvleg fik vi sendt nogle langskud afsted mod mål, men halvlegens bedste mulighed tilfaldt gæsterne i sidste sekund, hvor Martin Huldahl headede over.

Et sammendrag af kampen kan ses i videoen øverst.

Tags på denne nyhed
'