Søndergaard kåret til månedens spiller i oktober

4. november 2026 kl. 19:30 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Faxe Kondi Pro kåres månedens AaB-spiller for hver måned gennem en afstemning blandt AaB's fans, og Philip Søndergaard løber med hæderen for anden måned i træk.

Den 19-årige forsvarsspiller, som også modtog kåringen i september, fik 20 procent af fansenes stemmer i oktober.

Derfor er Philip Søndergaard, som netop er blevet udtaget til U/20-landsholdet, igen blevet overrakt en præmie fra Faxe Kondi Pro.

Tags på denne nyhed

Kom til åbningsdag i AaB Shoppen i morgen

4. november 2026 kl. 15:35 af Rasmus Estrup

Når AaB Shoppens spritnye pop-up-butik i morgen slår dørene op i Rød Gade i Aalborg Storcenter kl. 10.00, kan du dreje et lykkehjul og spare op til 10, 15 eller hele 20 procent på denne sæsons spillertøj. Det gælder både spilletrøjer, shorts og strømper – og lykkehjulet kan spinnes hele åbningsdagen.

AaB Shoppen er i morgen – og frem til og med 10. januar – fyldt op med en masse lækkert AaB-merchandise, og du finder blandt andet et stort outlet samt gode tilbud, der kun gør sig gældende i AaB Shoppens pop-up-butik i Aalborg Storcenter. 

Til åbningsdagen i morgen er der:
- Goodiebags til de første 50 betalende gæster
- Lykkehjul med rabatter
- Besøg af Theodor fra kl. 15.00-16.00
- Gode tilbud
- Stor outlet-sektion, eksklusivt i pop-up-butikken

Alle sæsonkortholdere får som sædvanlig 10 procent rabat i AaB Shoppens fysiske butikker - det gælder også i pop-up-butikken i Aalborg Storcenter, som er åbent fra 5. november til og med søndag 10. januar 2027, så du kan nå at købe alle dine AaB-julegaver i butikken.

Åbningstiderne for AaB Shoppen følger Aalborg Storcenters åbningstider. Find åbningstiderne på https://astc.dk/om/aabningstider.

Tags på denne nyhed

Søndergaard udtaget til U/20-landsholdet

4. november 2026 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

Torsdag 12. november og søndag 15. november spiller U/20-landsholdet venskabskampe på udebane mod Frankrig, og Philip Søndergaard er med i landsholdstruppen, der drager mod Frankrig i næste uge.

Den 19-årige forsvarsspiller spillede i seneste landsholdstermin sin første U/20-landskamp, og i alt er Philip Søndergaard noteret for 44 ungdomslandskampe for Danmark.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Indvielse af Nykredit og Spar Nord Loungen

4. november 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Hovedpartner Nykredit og Spar Nord slog i fredags dørene op til den nyrenoverede Nykredit og Spar Nord Lounge, og indvielsen af loungen blev markeret af Nykredit og Spar Nord regionalbankdirektør Henrik Nystrup Kragh og Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen. 

Som en del af indvielsen gav Nykredit og Spar Nord lækre drinks til alle i loungen på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed

Nederlag i U/15 Ligaen

4. november 2026 kl. 09:05 af Rasmus Estrup

Vores U/15 Ligahold spillede i går sæsonens tiende kamp, da man på udebane tabte 4-2 til FC Midtjylland.

Hjemmeholdet kom foran med 1-0 i første halvleg, og midt i anden halvleg scorede FC Midtjylland to mål inden for to minutter.

Kort efter svarede vores akademihold tilbage med en reducering af Emil Bach Zinck til 3-1.

FC Midtjylland fik dog udbygget føringen på ny, før Hubert Emil Sørensen til sidst pyntede på resultatet med målet til 4-2.

U/15 Ligaholdet ligger efter ti runder på 14. pladsen med syv point. Næste U/15 Ligakamp spilles lørdag 14. november på hjemmebane mod Silkeborg I.F.

Tags på denne nyhed
'