AaB storskuffede mod Middelfart Boldklub

8. maj 2026 kl. 21:22 af Brian Andersen

Nederlaget var fuldt fortjent. Indskiftede William Thomsen reducerede for AaB i opgørets sidste minut.

I forhold til hjemmekampen for en uge siden mod Hobro I.K. havde cheftræner Steffen Højer valgt tre ændringer i startformationen, hvor Nóel Atli Arnórsson, Markus Kaasa og Valdemar Møller indgik i stedet for Elison Makolli, Frederik Børsting og Kelvin John.

Allerede efter 45 sekunder var de fynske gæster tæt på at tage føringen, da Aaron Akalé straks var alene igennem, men AaB-keeper Bertil Grønkjær fik reddet med en fodparade.

I den modsatte ende blev Jubril Adedeji først blokeret, inden Valdemar Møller i det ottende minut tvang en redning ud af Middelfarts bageste skanse Casper Radza.

Tre minutter senere tabte AaB bolden højt oppe på banen, hvorefter en omstilling blev sat i gang, hvilket Aaron Akalé udnyttede til at sende læderet i netmaskerne via Bertil Grønkjærs venstre hånd.

I det 14. minut var udeholdet igen farlige, da et direkte frisparksforsøg fra Jerailly Wielzen skabte en retur fra Bertil Grønkjær, men AaB-defensiven fik sendt bolden til hjørnespark.

Endnu tættere på at fordoble føringen var Middelfart knapt midtvejs i halvlegen, da Aaron Akalé på en stor skudchance sendte kuglen over sammenføjningen.

AaB havde enormt svært ved at finde niveau, men det lignede dog noget efter 29 minutter, hvor fint forarbejde af Mathias Kubel førte til en afslutning forbi den fjerneste stolpe af Jubril Adedeji.

I resten af halvlegen ledte og ledte AaB efter åbninger i spillet, men mere blev det ikke til.

I anden halvleg begyndte AaB aggressivt, og Mathias Kubel var efter kun 15 sekunder i en gunstig position, men Casper Radza fik reddet til hjørnespark.

Relativt hurtigt gik opgøret på ny i tomgang, og næste forsøg tilfaldt i det 55. minut gæsterne, da Jerailly Wielzen endnu engang prøvede Bertil Grønkjær af på et direkte frispark.

Den ikke ufortjente 2-0 træffer til Middelfart kom i stedet efter 63 minutter, hvor Aaron Akalé sprintede sig fri af AaB’s forsvar, inden han elegant chippede bolden over Bertil Grønkjær og dermed kom på måltavlen for anden gang.

Midtvejs i halvlegen forsøgte indskiftede Kelvin John sig for AaB, mens tomålsskytten Aaron Akalé med 20 minutter igen fik en kæmpe mulighed for et hattrick, men alene med Bertil Grønkjær lobbede Akalé denne gang bolden forbi målrammen.

Blot minuttet senere kunne AaB have givet sig selv en livline, men William Thomsens flugter gik lige på kroppen af Casper Radza.

I stedet fortsatte aftenens dårlige oplevelse, da Benjamin Zjajo blev frispillet og fikst bragte Middelfart Boldklub på 3-0. Da var der spillet 76 minutter.

Efterfølgende var der sporadiske forsøg fra Andres Jasson og Kelvin John, før unge Willam Thomsen i sidste minut fik sin første AaB-scoring under bæltet.

De næste opgaver for AaB er to udekampe – den første på fredag mod B.93, som stadig har midlertidigt ophold på Sundby Idrætspark.

Matchfacts – Betinia Ligaen, 29. spillerunde
AaB-Middelfart Boldklub  1-3 (0-1)
11. min 0-1 Aaron Akalé, 63. min 0-2 Aaron Akalé, 76. min 0-3 Benjamin Zjajo, 90. min 1-3 William Thomsen.
Advarsel AaB: Mathias Kubel (59).
Advarsler Middelfart Boldklub: Lasse Thomsen (15), Søren Eg Pedersen (90).     
4.293 tilskuere på Aalborg Portland Park.

AaB (4-3-3): Bertil Grønkjær, Adam Andersson (79: Andreas Maarup), Cornelius Olsson, Nóel Atli Arnórsson, Marc Nielsen, Alexander Håpnes, Markus Kaasa (46: Andres Jasson), Valdemar Møller (68: William Thomsen), Mathias Kubel (79: Frederik Børsting), Jubril Adedeji (60: Kelvin John), Kornelius Normann.

Middelfart Boldklub (3-4-3): Casper Radza, Jacob Linnet, Lasse Thomsen, Victor Laursen Hegelund (78: Mads Greve), Jerailly Wielzen, Rasmus Koch, Robert Kakeeto (39: Nikolaj Juul-Sandberg), Søren Eg Pedersen, Benjamin Zjajo (78: Mathias Præst), Aaron Akalé (71: Malthe Boesen), Jonas Willemoes (71: Mads Hansen).

Dommer: Patrick Remon Gammelholm.

Tags på denne nyhed

Programmet for fanzonen

8. maj 2026 kl. 12:15 af Rasmus Estrup

I aften danner Aalborg Portland Park ramme om endnu en fredagskamp, når vi kl. 19.00 tørner sammen med Middelfart Boldklub. 

Fanzonen åbner kl. 17.00, hvor der både er aktiviteter og mulighed for at købe god mad og drikke inden kampstart. 

Se programmet for fanzonen herunder, og find al praktisk info her. 

Billetter til kampen kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

AaB indgår aftale med U/15-topscorer

8. maj 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Angriber Nicklas Frank Andersen, der også er en fast del af DBU-samlingerne, kom til AaB Akademiet fra Gug Boldklub som U/13-spiller, efter at den nu 15-årige akademispiller trådte sine første fodboldstøvler i LKB Gistrup. 

- Nicklas er en moderne angriber med en udpræget målnæse. Han er en dedikeret, ydmyg og hårdtarbejdende angriber, som konstant er udfordrende og farlig, og vi glæder os til i samspil med Nicklas at udvikle hans kompetencer yderligere i vores akademimiljø, siger akademichef Dennis Ramonn Olsen.

22 spillerunder inde i U/15 Ligasæsonen indtager vores U/15-hold tredjepladsen, og Nicklas Frank Andersen topper ligaens topscorerliste med 26 mål.

Kubel: Vil give fansene en god kamp

7. maj 2026 kl. 14:30 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 19.00 gælder det sæsonens næstsidste hjemmekamp, når vi møder Middelfart Boldklub på Aalborg Portland Park. Køb billetter til kampen her.

Inden opgøret ligger vi øverst i kvalifikationsspillet med 42 point, mens Middelfart Boldklub ligger sidst med 12 point.

Forud for kampen kan du se dette interview med Mathias Kubel, som i fredags scorede sit første mål i AaB-trøjen. 

Fanzonen åbner kl. 17.00 i morgen, og du kan finde al praktisk information om kampen her. 

Køb billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Widell på besøg i morgen

7. maj 2026 kl. 13:08 af Rasmus Estrup

Til kampen i morgen aften kl. 19.00 mod Middelfart Boldklub kommer vores tidligere spiller Melker Widell på besøg. 

Den svenske midtbanespiller, der nu spiller i Swansea City A.F.C., opnåede i sin tid i AaB 62 kampe og 13 mål, og han blev af AaB Support Club kåret til Sæsonens AaB'er 2024/2025.

Der er ikke tidligere været mulighed for AaB Support Club for at overrække ham hæderen, men det ved banen i morgen inden kampstart. 

Vinderen af AaB Support Clubs pris Sæsonens AaB'er for denne sæson vil blive kåret til sæsonens sidste kamp lørdag 30. maj kl. 15.00, hvor vi møder HB Køge på Aalborg Portland Park. Billetter til begge kampe kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Her følger listen med samtlige vindere af Sæsonens AaB’er:
1991: Calle Facius (1)
1994/95: Jes Høgh (1)
1995/96: Ib Simonsen (1)
1996/97: Jens Jessen (1)
1997/98: Ståle Solbakken (1)
1998/99: Ståle Solbakken (2)
1999/00: Anders Andersson (1)
2000/01: Michael Silberbauer (1)
2001/02: Michael Silberbauer (2)
2002/03: Rasmus Würtz (1)
2003/04: Jimmy Nielsen (1)
2004/05: Martin Ericsson (1)
2005/06: Thomas Augustinussen (1)
2006/07: Rade Prica (1)
2007/08: Thomas Augustinussen (2)
2008/09: Allan Kuhn (1)
2009/10: Kjetil Wæhler (1)
2010/11: Rasmus Würtz (2)
2011/12: Nicklas Helenius (1)
2012/13: Nicklas Helenius (2)
2013/14: Rasmus Würtz (3)
2014/15: Rasmus Würtz (4)
2015/16: Nicolaj Thomsen (1)
2016/17: Joakim Mæhle (1)
2017/18: Jacob Rinne (1)
2018/19: Lucas Andersen (1)
2019/20: Patrick Kristensen (1)
2020/21: Jacob Rinne (2)
2021/22: Louka Prip (1)
2022/23: Allan Sousa (1)
2023/24: Melker Widell (1)
2024/25: Melker Widell (2)

Tags på denne nyhed
'