U/19 besejrede FC København

23. august 2026 kl. 09:10 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: FC København-AaB 1-2
Efter en pointdeling i sæsonpremieren på udebane mod FC Nordsjælland hentede vores U/19 Ligahold lørdag eftermiddag sæsonens første sejr, da FC København blev slået med 2-1 i København.

Vores akademihold kom bedst fra start, da et indlæg fra Victor Holmstrøm blev styret i eget net af en FCK-spiller, og dermed stod der 1-0 til AaB’erne efter 12 minutter.

Fem minutter før pausen udlignede hjemmeholdet til pausestillingen 1-1 efter et hjørnespark.

Blot tre minutter inde i anden halvleg kom vores U/19-hold igen i front, da Gustav Rubæk headede et hjørnespark fra Christian Eriksen i nettet til 2-1.

Herfra fightede vores akademihold solidt resten af kampen, og med en velorganiseret defensiv holdt 2-1-føringen indtil slutfløjtet.

Dermed står vores U/19 Ligahold med fire point efter de to første kampe.

Næste U/19 Ligaopgør spilles 5. september hjemme på Hornevej mod Randers Freja FC.

U/17 Ligaen: FC København-AaB 5-0
For U/17 Ligaholdet endte lørdagens sæsonpremiere i et stort nederlag mod FC København.

Hjemmeholdet bragte sig i front midt i første halvleg og med yderligere to scoringer inden pausefløjtet lød pausestillingen på 3-0.

Tidligt i anden halvleg blev der udbygget til både 4-0 og slutresultatet 5-0.

Næste opgave for U/17 Ligaholdet venter lørdag 29. august på udebane mod FC Nordsjælland. 

U/15 Ligaen: FC København-AaB 3-0
Vores U/15 Ligahold tabte også lørdagens opgør mod FC København.

Efter en målløs første halvleg blev det kort efter pausen til først 1-0 og siden 2-0 til hjemmeholdet, som scorede kampens sidste mål midt i anden halvleg.

U/15 Ligaholdet jagter sæsonens første sejr i U/15 Ligaen 5. september hjemme på Hornevej mod Randers Freja FC.

Tags på denne nyhed

Faninfo: Pokalkamp mod Vatanspor

22. august 2026 kl. 13:24 af Rasmus Estrup

Spillested: Sødalskolen
Adresse: Louisevej 29, 8220 Brabrand
Kampstart: Tirsdag 25. august kl. 17.30
Dommer: Sandi Putros 

Billetter:
Billetter koster 50 kr. og kan købes ved indgangen. Betaling foregår via MobilePay.

Tilskuere:
Der er ikke et decideret udebaneafsnit. Vatanspor opfordrer til, at AaB-tilhængere enten samles bag det ene mål eller spreder sig ud mellem hjemmeholdets egne tilskuere.

Mad og drikke:
Til pokalkampen på tirsdag vil der være boder flere steder på anlægget, hvor der kan købes:
Kebab 70 kr. 
Pølser 30 kr.
Sodavand/vand 20 kr.
Fadøl 50 kr. 

Parkering:
Adressen er Sødalskolen, Louisevej 29, 8220 Brabrand

De røde markeringer på billedet nedenfor er parkeringspladser til personbiler. De gule markeringer er beregnet til busser.

Herudover oplyser Vatanspor, at parkering også er muligt ved City Vest, som ligger i gåafstand til Sødalskolen.  

AaB takker på forhånd alle, der tager turen til Brabrand for opbakningen!

Tags på denne nyhed

AaB TV: Hobro I.K.-AaB 2-1

22. august 2026 kl. 06:50 af Rasmus Estrup

I går aftes måtte vi se os besejret med 2-1 på udebane mod Hobro I.K. 

Søren Andreasen bragte tidligt hjemmeholdet i front, og en håndfuld minutter før tid udbyggede Hobro I.K. til 2-0 ved Frederik Dietz.

Straks efter var Kornelius Normann tæt på en frisparksscoring, som Hobro-keeperen dog fornemt reddede, inden Elison Makolli i tillægstiden reducerede til slutresultatet 2-1. 

Sammendraget af opgøret kan ses i videoen øverst.

Tags på denne nyhed

AaB nedlagt i Hobro

21. august 2026 kl. 20:40 af Brian Andersen

Hjemmeholdet scorede både tidligt og sent, hvilket dermed rakte til de tre point.

I forhold til opgøret for en uge siden mod FC Fredericia havde cheftræner Steffen Højer valgt en enkelt ændring i startformationen, hvor Mathias Kubel erstattede Jubril Adedeji.

Opgaven i Hobro, hvor hjemmeholdet mødte op med selvtillid efter tre sejre i træk, blev nøjagtig lige så vanskelig som forventet, men indledningen var generelt både intens, tempofyldt og jævnbyrdig.

Værterne fik imidlertid en drømmestart på kampen, da AaB’s Nóel Atli Arnórsson i det ottende minut var uheldig at glide i straffesparksfeltet, så der blev plads til Martin Huldahl, som fra højre fandt Søren Andreasen ved den bageste stolpe, hvor AaB-keeper Vincent Müller blev udplaceret med et fladt spark.

Herfra fik AaB en udmærket periode med masser af boldbesiddelse, og første nærgående initiativ kom efter et kvarter, hvor Mathias Kubel afleverede til Kornelius Normann, hvis skudforsøg blev blokeret til hjørnespark.

Hobro I.K. fik midtvejs vendt billedet spillemæssigt, men AaB truede efter knap en halv time, hvor Markus Kaasa desværre missede sin tæmning efter godt forarbejde af Frederik Børsting.

I den modsatte ende tvang den forhenværende AaB’er Lukas Klitten en god redning ud af Vincent Müller.

Straks efter headede Markus Kaasa et indlæg fra Kornelius Normann ufarligt over mål, og overordnet set havde AaB særdeles svært ved at skabe målchancer over for en solid Hobro-defensiv.

Også anden halvleg indledte hjemmeholdet som det farligste hold, men efter en omstilling fik Andres Jasson i det 52. minut sendt et kvalificeret skudforsøg afsted, men Hobro.målmand Andreas Søndergaard fik reddet, og tre minutter senere var det Kornelius Normann, der sendte en afslutning et par meter over det fjerneste målhjørne.

Efter godt en times spil kom også AaB’s hidtil største mulighed, da Kornelius Normann fra venstre stod for oplægget modsat til Frederik Børsting, som firsttimede sin afslutning forbi målrammen.

AaB havde fat i opgøret nu, og med 17 minutter igen var det Valdemar Møller, der headede Frederik Børstings indlægsbold fra højre forbi.

Hobro I.K. var efterhånden trykket fuldstændig i bund, og efter 84 minutter sendte Valdemar Møller på ny en afslutning forbi målrammen – denne gang med et fladt spark fra distancen.

AaB’s pres gav dog ikke udbytte, hvorfor værterne fire minutter før tid kunne fordoble føringen, da et frispark fra højre blev sendt over i det bageste område, hvor Frederik Dietz uhindret og med en behersket flugter kunne udplacere Vincent Müller til 2-0.

I slutminutterne havde Andreas Søndergaard en kanonredning på Kornelius Normanns fremragende frisparksforsøg, mens en anden tidligere AaB’er Oscar Meedom havde en stor mulighed alene med Vincent Müller.

I den hektiske slutfase leverede Andreas Søndergaard en fodparade på den indskiftede og tilbagevendte AaB-kaptajn Benjamin Tiedemanns afslutning, men straks efter fik Elison Makolli headet Tibo Persyns nydelige indlæg i nettet til en reducering.

Mere tid var der desværre ikke at arbejde med, hvorfor AaB måtte forlade grønsværen tomhændet.

Næste kamp for AaB afvikles på tirsdag i 2. runde af Betano Pokalen, hvor Vatanspor er modstanderen på udebane.

Matchfacts – Betinia Ligaen, 5. spillerunde
Hobro I.K.-AaB  2-1 (1-0)
8. min 1-0 Søren Andreasen, 86. min 2-0 Frederik Dietz, 90. min 2-1 Elison Makolli.
Advarsler Hobro I.K.: Lukas Klitten (66), Frederik Dietz (72).
Advarsler AaB: Nóel Atli Arnórsson (69), Benjamin Tiedemann (85).          
2.713 tilskuere på DS Arena.

Hobro I.K. (3-4-1-2): Andreas Søndergaard, Emil Søgaard, Oliver Friis Dorph, Frederik Dietz, Anders Noshe, Christian Enemark, Mikkel Mejlstrup Pedersen (87: Mikkel Kannegaard), Lukas Klitten, Theo Ekié Hansen (71: Oscar Meedom), Søren Andreasen (65: Runar Hauge), Martin Huldahl.

AaB (4-3-3): Vincent Müller, Frederik Børsting (83: Tibo Persyn), Elison Makolli, Nóel Atli Arnórsson, Marc Nielsen (83: Benjamin Tiedemann), Andres Jasson, Alexander Håpnes, Markus Kaasa (58: Valdemar Møller), Mathias Kubel (65: Jubril Adedeji), Brian Nwadike (46: Kelvin John), Kornelius Normann.

Dommer: Jonas Bøgelund.

Tags på denne nyhed

Aalborg Boldspilklub A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling

21. august 2026 kl. 12:52 af Brian Andersen

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S

Jesper Brøchner Thing
Bestyrelsesformand

Michael Tuxen Boll
Administrerende direktør

Tags på denne nyhed
'