Den sorte andendragt i Klubhus Kollektionen fra Macron bæres for første gang i pokalkampen mod Holstebro Boldklub tirsdag aften. Køb trøjen på AaB Shoppen.
Når vi træder ind i Betano Pokalens første runde tirsdag kl. 18.30 på Krøyer Park mod Holstebro Boldklub, vil vi for første gang være iklædt vores nye sorte andendragt fra Macron.
Andendragten er en del af Klubhus Kollektionen, som er skabt i tæt samarbejde med Macron. Kollektionen ærer klubhuskulturen, livet på Hornevej og det fællesskab, der binder os sammen. Både i AaB og i alle vores partnerklubber.
Sæsonens sorte andendragt er inspireret af AaB’s mange sorte andentrøjer, der har været båret flittigt fra midten af 1990’erne og op gennem 2000’erne og 2010’erne.
I nakken af andentrøjen pryder det historiske AaB-flag med påskriften “AAB af 1885”, som dagligt vajer over klubhuset på AaB’s træningsanlæg på Hornevej, og som hvert år hejses til standerhejsningen i AaB af 1885. På henholdsvis indersiden af kraven samt indersiden af trøjens bund står der ”Aalborg Boldspilklub af 1885” som en hyldest til moderklubben og klubhuset.
Andentrøjen har – ligesom klubtrøjen – smalle vævninger i stoffet, hvilket giver den sorte trøje et strejf af elegance, og i nakken af kraven findes en subtil rød-hvid stribe med reference til klubfarverne.
Hovedpartner Nykredit pryder brystet af trøjen med et hvidt logo, hvilket giver trøjen et helstøbt og rent udtryk, og det stilrene udtryk fuldendes af platinpartner Aalborg Portlands logo på ryggen af trøjen.
Du kan den sorte udedragt lige nu på www.aabshoppen.dk og i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park i forbindelse med næste hjemmekamp mod Kolding I.F. på søndag.
Sæsonkortholdere, samarbejdspartnere og billetabonnenter kan desuden få fingrene i et eksklusivt og unikt, nummeret Box-set.
Box-settet indeholder:
- 1 x AaB klubtrøje 26/27 (Longsleeve + 50,-)
- 1 x AaB andentrøje 26/27 (Longsleeve + 50,-)
- 1 x unik, nummereret plakat
- 1 x hilsen fra AaB
- 1 x eksklusivt box-set
Læs mere om Klubhus Kollektionens Box-set her.
Praktisk info om tirsdagens opgør i Betano Pokalen kan findes her.