Torsdagens program

23. april 2026 kl. 10:25 af Rasmus Estrup

I aften kl. 19.00 møder vi hjemme på Aalborg Portland Park B.93 i Betinia Ligaens kvalifikationsspil. Køb billetter på www.billet.aabsport.dk.

Fanzonen åbner kl. 17.00, hvor Nordjyllandsfonden uddeler 1.000 gratis halstørklæder, og efter kampens sidste fløjt sparker Nordjyllandsfonden 100 bolde ud til fansene på de forskellige tribuner. 

I AaB Shoppen er der inden kampen masser af gode kampdagstilbud, og du kan blandt andet spare 20% på denne sæsons spillertøj.

Derudover kan du i fanzonen få en lækker aftensmad. Køb eksempelvis en lahmacun-pizza, Crispy Chickens fra Bogø Sandwiches, en Rasmus Wurst eller en omgang Gratværk (pølsemix).

Du kan finde al praktisk info om kampen her - og se det fulde program for dagen nedenfor.

Tags på denne nyhed

Adedeji: Skal spille med selvtillid

22. april 2026 kl. 14:50 af Rasmus Estrup

Efter fire ubesejrede kampe på stribe og tre sejre i træk gælder det i morgen aften en ny hjemmekamp på Aalborg Portland Park mod B.93 kl. 19.00. Køb billetter her.

Inden opgøret kan du i dette interview høre fra Jubril Adedeji, som har været med fra start i de seneste fire kampe og i seneste runde tilkæmpede sig et straffespark og selv kom på tavlen med målet til 3-1. 

Fanzonen åbner kl. 17.00 i morgen, og her deler Nordjyllandsfonden 1.000 gratis halstørklæder ud, inden de efter kampen sparker 100 bolde ud på tribunerne.

Find al praktisk info om kampen her, og køb billetter til torsdagens opgør på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Vestergaard indskiftet i målrig U/16-remis i Italien

22. april 2026 kl. 07:53 af Rasmus Estrup

Danmarks U/16-landshold spillede i går aftes den første af to venskabskampe på udebane mod Italien, og det blev en målrig affære, som sluttede 4-4.

Akademispiller Frederik Vestergaard indledte opgøret på bænken, men kom i aktion i 74. minut. På det tidspunkt var alle kampens otte mål blevet scoret.

U/16-landsholdet møder Italien i en ny venskabskamp på fredag. 

Tirsdagens opgør var Frederik Vestergaards syvende U/16-landskamp.

Tags på denne nyhed

Faninfo: Søndagskamp ude mod HB Køge

21. april 2026 kl. 13:02 af Rasmus Estrup

Kampstart: Søndag 26. april kl. 16.00
Stadionnavn: Capelli Sport Stadion 
Kapacitet: 4.000
Udebaneafsnit: Midlertidigt på Vesttribunen

Billetter: 
Voksen (18 år +): 90 kr.
Junior (3-17 år): 50 kr.
Pensionist: 70 kr.
Studerende: 50 kr.

Børn (0-2 år): Gratis 

Køb billetter til kampen her: https://hbkoge.eventii.dk/ 

Billetter kan købes på Capelli Sport Stadion på kampdagen eller online indtil kampstart. Det vil altid være billigere at købe sin billet online forud for kampen end fysisk på stadion af hensyn til ekspeditionshåndtering.  

HB Køge opfordrer sammen med AaB til, at man køber sin billet på forhånd, så man undgår eventuel kø ved billetboden. Scannerne ved indgangene kan scanne billetterne via mobil.  

Kørestolsbrugere: 
Ved spørgsmål omkring forhold for kørestolsbrugere kan disse rettes til sikkerhedsansvarlig hos HB Køge: sj@hbkoge.dk

Adgang til udebaneafsnittet 

Adgang til det midlertidige udebaneafsnit på Vesttribunen sker som udgangspunkt gennem indgang A i den sydlige ende af tribunen.

I enkelte tilfælde vil indgang G med indgang ved siden af Spar Nord Arenas hovedindgang ud mod Københavnsvej fungere som indgang for udeholdet. I de tilfælde vil det blive meldt ud på hbkoge.dk og på HB Køges sociale medier for opdateringer før de enkelte kampe. 

Transport til og fra Køge

Fælles: 
ASC arrangerer bustur for både medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen. Læs mere her.

Kør selv: 
Køge Idrætspark 
Capelli Sport Stadion 
Ved Stadion 4 
4600 Køge  

Kørselsvejledning til Capelli Sport Stadion 

Bil: 
Der findes både gratis parkering ved Køge Hallerne og ved Stensbjergvej, hvor der er 200-250 m til indgangene ved stadion.

Bemærk at parkeringspladserne nærmest Netto er tidsbegrænsede. 

Bus: 
Fans, der kommer i bus, kan parkere på det grønne område på Stensbjergvej over for Netto og Køge Idrætspark. 

HB Køge henviser til P-information i området og løbende information på hjemmesiden https://www.hbkoge.dk/ 

Mad og drikke: 
På Capelli Sport Stadion kan der købes mad og drikke i boden i udebaneafsnittet. 

Tifo og flag:
HB Køge opfordrer til en positiv fankultur. Det gælder naturligvis også i afsnittet for udeholdets gæster. Herunder følger en liste over materialer, der ikke behøver forhåndsgodkendelse:

  • Små flag
  • Megasize (3×3 meter)
  • Trommer
  • Megafoner
  • Bannere op til 1,5 meter
  • Creperuller
  • Derudover materialer, der er nødvendige for at hænge tifo/bannere/etc. op. Dette gælder gaffatape, strips, malertape, ekstra batterier, etc.

Godkendelse af større tifo samt godkendelse af ekstraordinære stemningsredskaber skal i god tid koordineres med HB Køges sikkerhedsansvarlige og AaB’s SLO.

AaB takker alle fans for støtten på udebane.  

Tags på denne nyhed

itm8 bliver platinpartner og tribunesponsor i AaB

21. april 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Nordtribunen skifter navn til itm8 Tribunen.

Det sker i forbindelse med, at itm8 og AaB netop har indgået en ny og opgraderet partneraftale, således itm8 nu er platinpartner i AaB indtil 30. juni 2028.

Executive Partner ved itm8, Brian Sørensen, udtaler:

- Aalborg og Nordjylland er et meget vigtigt vækstområde for os. Derfor er vi både stolte og glade for at få muligheden for at bakke endnu mere op om AaB – i takt med at vi også selv satser markant på at udvide vores forretning i området.

- Vores ambitioner er – ligesom AaB’s – skyhøje. Vi har netop samlet to mindre lokationer i Aalborg i et nyt, topmoderne kontor og ansætter løbende nye medarbejdere for at matche den stigende efterspørgsel fra nordjyske virksomheder efter en moden IT-leverandør, der dækker virksomhedernes behov hele vejen rundt.

- I den ambition spiller vores partnerskab med AaB en vigtig rolle, siger Brian Sørensen.

Michael Tuxen Boll, administrerende direktør i AaB, supplerer:

- Vi har virkelig værdsat samarbejdet med itm8 det seneste knap halvandet år, og derfor glæder det os meget, at vi allerede nu kan indgå en ny og opgraderet aftale længe inden den nuværende aftale stod til at udløbe til nytår.

- I tillæg til det er vi både ydmyge og taknemmelige over, at itm8 ønsker at øge samarbejdet omkring den nye itm8 Tribune til et betydeligt højere niveau – også end vi senest har haft i AaB. Det er ikke noget, vi tager for givet, og vi er stolte over, at itm8 kan se stor værdi i forsat at bakke op om klubben i en periode, hvor det lokale erhvervslivs opbakning er yderst vigtig for os, siger Michael Tuxen Boll.

De kommende tribuneskilte på itm8 Tribunen er under udarbejdelse, og den færdigudsmykkede tribune forventes senest at være klar til sommerens sæsonpremiere.

Tags på denne nyhed
'