Billetter til partnerklubber er udsolgt

14. april 2026 kl. 11:42 af Rasmus Estrup

På lørdag holder vi Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, hvor vi har inviteret 2.000 medlemmer af vores nordjyske partnerklubber gratis ind til AaB-Aarhus Fremad.

Alle 2.000 pladser er nu booket, men vi opfordrer de partnerklubber, der ikke har nået at tilmelde sig, til at skrive sig på en venteliste ved at følge tilmeldingslinket i den mail, som er sendt ud til vores kontaktpersoner i partnerklubberne 31. marts.

Har man som klub tilmeldt for mange deltagere, end der reelt kommer til kampen, opfordrer vi på til, at man skriver til billet@aab-as.dk, så vi kan give plads til nogle af de klubber på ventelisten og få flest mulige tilskuere på Aalborg Portland Park.  

Børnebilletter til lørdagens kamp er i øvrigt sat ned til kun 10 kr., og der er masser af aktiviteter for børn i fanzonen fra kl. 16.00. Kampstart på lørdag er kl. 18.30. Find al praktisk info her.

Billetter kan købes på www.billet.aabsport.dk.

AaB-duo startede inde på U/17 Futurelandsholdet

14. april 2026 kl. 08:06 af Rasmus Estrup

U/17 Futurelandsholdet spillede i går den anden af to venskabskampe på udebane mod Holland, og denne gang var de to akademispillere, Bertram Møller og Mikkel Bach Zinck, med fra start.

Mikkel Bach Zinck blev udskiftet ved pausen, mens Bertram Møller fik 76 minutters spilletid i kampen, der blev tabt 3-0. 

Kampen i går var Mikkel Bach Zincks ottende Futurelandskamp, mens Bertram Møller opnåede sin anden Futurelandskamp i går.

2-1-nederlag i Future Cup

13. april 2026 kl. 15:05 af Rasmus Estrup

Dagens Future Cup-opgør på udebane mod Randers FC endte med et nederlag på 2-1.

Hjemmeholdet bragte sig i front efter 18 minutter, da Ousseynou Fall Seck med en lang og præcis bold fandt Thibault Klidje, som var løbet fra vores bagkæde og udnyttede sin friløber over for Rody de Boer.

Lige inden pausen udlignede akademispiller William Thomsen til 1-1, da han efter oplæg fra Kelvin John trak ind i feltet og elegant afdriblede sin direkte modstander med en skudfinte, inden han sparkede udligningen over stregen.

I anden halvleg var det særligt hjemmeholdet, der trykkede på, men i slutminutterne måtte akademiangriber Victor Fjeldgaard se to gode muligheder reddet lige efter hinanden, inden hjemmeholdets efterfølgende clearing førte til et angreb, der medførte et straffespark.

Fra pletten scorede André Rømer kampens sidste mål til 2-1 i 88. minut.

- Chancemæssigt var det en forholdsvis lige kamp, men de var mest på bolden. De kom med et godt hold og fik trykket os godt tilbage i anden halvleg, men mange af vores unge gutter fik en masse værdifuld matchning og arbejdede godt mod et godt hold. Det er altid træls at tabe, men overordnet set var det en kamp, som gav vores unge spillere meget, forklarer assistenttræner Bo Zinck.

Sæsonens sidste Future Cup-opgør er programsat til 25. maj kl. 13.00 på hjemmebane mod Esbjerg fB.

Matchfacts, Future Cup

Randers FC-AaB 2-1 (1-1)
19. min 1-0 Thibault Klidje, 45. min 1-1 William Thomsen, 88. min 2-1 André Rømer (str.)

AaB (4-3-3): Rody de Boer, Mikkel Kallesøe (60: Georg Ejsing), Christian Tcacenco, Gustav Rubæk, Eugene Amankwah, Tobias Lundsgaard Jørgensen (69: Elias Christiansen), Mathias Kubel (46: Helgi Hafsteinn Jóhannsson), Marcus Bonde, Kelvin John (60: Benjamin Pihl Jørgensen), Victor Fjeldgaard, William Thomsen (69: Marcus Emil Sørensen).

Tags på denne nyhed

Future Cup-opgør i Randers kl. 12.00

13. april 2026 kl. 09:31 af Rasmus Estrup

Sæsonens tredje Future Cup-opgør fløjtes i gang kl. 12.00 på udebane mod Randers FC.

Vores to første Future Cup-opgør i denne sæson har resulteret i tre point efter en sejr over FC Fredericia i oktober og et nederlag mod Viborg F.F. i november.

Til dagens kamp er følgende spillere med i truppen:

22 Rody de Boer, 2 Mikkel Kallesøe, 14 Mathias Kubel, 26 Marcus Bonde, 27 Kelvin John, 32 Christian Tcacenco, 35 Eugene Amankwah samt akademispillerne Gustav Rubæk, Benjamin Pihl Jørgensen, Victor Fjeldgaard, Tobias Lundsgaard Jørgensen, Helgi Hafsteinn Jóhannsson, Elias Christiansen, Georg Ejsing, William Thomsen, Marcus Emil Sørensen og Villads Hother Bertelsen.

Kampen spilles på Bane 3 ved Cepheus Park Randers på adressen Viborgvej 92, 8920 Randers NV.

Randers FC livestreamer kampen, som dermed kan følges på Randers FC's YouTube-kanal og via AaB-appen fra kl. 12.00.

Tags på denne nyhed

Akademinederlag mod FC København

13. april 2026 kl. 08:56 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: FC København-AaB 1-0
Oven på påskens flotte præstation med en turneringssejr i en international turnering i Frankrig var vores ældste akademimandskab i lørdags i aktion i U/19 Ligaen på udebane mod FC København.

I en kamp, der langt hen ad vejen lignede en pointdeling mod U/19 Ligaens andenplads, endte desværre med en sent nederlag på 1-0, da FC København scorede sejrsmålet i 89. minut.

Nederlaget betyder, at vores U/19 Ligahold er på 12. pladsen i rækken med 21 point efter 17 kampe.

Næste U/19 Ligakamp spilles hjemme på Hornevej på lørdag kl. 13.00 mod Vejle Boldklub. 

U/17 Ligaen: FC København-AaB 2-0
Trods en god præstation lykkedes det heller ikke vores U/17 Ligahold at få point med hjem fra weekendens udebanekamp mod FC København.

Efter en skidt AaB-start bragte hjemmeholdet sig i front i femte minut. Herefter fulgte en stærk defensiv indsats frem mod pausen, og i anden halvleg blev det også til flere gode AaB-muligheder, men udligningen udeblev. 

I stedet lukkede FC København kampen med 2-0-scoringen i 87. minut.

Vores U/17 Ligahold ligger efter nederlag på tiendepladsen med 25 point efter 21 kampe. Også U/17 Ligaholdet skal i kamp igen på lørdag hjemme mod Vejle Boldklub. Kampstart er kl. 15.15.

U/15 Ligaen: FC København-AaB 2-1
I U/15 Ligaen bød lørdagen på et topopgør på udebane mod FC København, men også her tog hjemmeholdet alle tre point.

Vores akademihold bragte sig ellers i front, da Nicklas Frank Andersen scorede sit 24. sæsonmål, men hjemmeholdet svarede tilbage med to scoringer, og slutresultatet lød dermed på et nederlag på 2-1. 

U/15 Ligaholdet ligger efter 19 kampe på tredjepladsen med 38 point. Der er tre point op til Esbjerg fB på andenpladsen, mens OB på fjerdepladsen også står med 38 point.

Også i U/15 Ligaen er Vejle Boldklub næste modstander i en kamp, der fløjtes i gang på Hornevej kl. 13.00 på lørdag.

Tags på denne nyhed
'