AaB TV: 12-årige August er juniorreporter
Lørdag er der Børnedag på Aalborg Portland Park, og i denne uge har vi derfor haft besøg af juniorreporter August Sobczak Dahl Pedersen fra Aabybro.
Hvad var din yndlingshobby som barn?
Vil du hellere spille i koldt regnvejr eller en dejlig varm eftermiddag?
Har du en yndlingsfansang til kampene?
Det var blot nogle af de mange spørgsmål, som 12-årige August Sobczak Dahl Pedersen fra Aabybro stillede til en række forskellige AaB-spillere, da den unge AaB-fan tidligere på ugen gæstede Hornevej for at være juniorreporter forud for lørdagskampen på Aalborg Portland Park mod Aarhus Fremad.
Til kampen afholder vi nemlig både børnedag og Partnerklubbernes Dag, så der er masser af fokus på børn op til kickoff. Læs mere om aktiviteterne i fanzonen her.
Som optakt til kampen kan du i dette indslag se 12-årige August interviewe Valdemar Møller, Elison Makolli, Andres Jasson, Alexander Håpnes, Bertil Grønkjær, Kornelius Normann, Cornelius Olsson, Frederik Børsting og Nicklas Helenius.
Køb billetter til lørdagskampen, der fløjtes op kl. 18.30 på www.billet.aabsport.dk.