U/17-landskampe for tre akademispillere

20. marts 2025 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold er i øjeblikket i Frankrig for at spille tre EM-kvalifikationskampe, og i går vandt danskerne 3-1 over Grækenland i første kamp. 

Både Malthe Egebæk Mortensen og Johan Hvistendahl fra AaB Akademiet var med fra start og fik fuld spilletid i opgøret. Johan Hvistendahl er nu oppe på 22 ungdomslandskampe, mens  Malthe Egebæk Mortensen står noteret for 21 ungdomslandskampe. 

Det danske U/17-landshold spiller en ny EM-kvalifikationskamp på lørdag mod Frankig. 

Jóhannsson i aktion for Island
Islandske Helgi Hafsteinn Jóhannsson (foto) var i går også i startopstillingen for hjemlandets U/17-landshold, der spillede EM-kvalifikationskamp på udebane mod Polen. 

Opgøret sluttede 1-1, og akademispilleren blev udskiftet efter 66 minutter. 

Islands U/17-landshold spiller ligeledes igen på lørdag, hvor Belgien er modstander. 

Helgi Hafsteinn Jóhannsson har indtil videre spillet seks U/17-landskampe og scoret to mål. 

AaB møder AGF torsdag

19. marts 2025 kl. 17:49 af Brian Andersen

Kampen indledes kl. 12.00, og AaB møder frem med følgende trup:

1 Vincent Müller, 2 Oumar Diakhité, 4 Lars Kramer, 5 Marc Nielsen, 6 Mylian Jimenez, 8 Melker Widell, 10 Oliver Ross, 11 Mathias Jørgensen, 16 Kasper Davidsen, 17 Andres Jasson, 20 Kasper Jørgensen, 21 Mads Bomholt, 22 Rody de Boer og 37 Amar Diagne samt U/19 Ligaspillerne 25 Christian Tcacenco, 38 Malthe Holt og 44 Malthe Kjølby.

Dysten kan følges live på nordjyske.dk.

Tags på denne nyhed

Adedeji udlejes til Lillestrøm

19. marts 2025 kl. 17:00 af Brian Andersen

Jubril Adedeji kom til AaB i januar 2024 på en fri transfer fra HB Køge.

AaB’s sportsdirektør James Gow udtaler:

- Jubril er i øjeblikket et stykke vej fra spilletid hos os, så derfor er det en optimal løsning for alle parter, at aftalen med Lillestrøm er blevet en realitet.

Lejeaftalen med Lillestrøm Sportsklubb gælder resten af indeværende kalenderår.

Jubril Adedeji, der har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2027, er indtil videre noteret for 25 officielle kampe og to scoringer for klubben.

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til næste tre hjemmekampe

19. marts 2025 kl. 11:20 af Rasmus Estrup

Kampprogrammet for kvalifikationsspillet, hvor der venter os ti finaler, er netop blevet offentliggjort, og vores billetabonnenter kan allerede nu hente billet til de tre første hjemmekampe mod Viborg F.F. fredag 28. marts, Lyngby Boldklub fredag 11. april og Sønderjyske Fodbold søndag 20. april på www.billet.aabsport.dk.

Efter 48 timers førsteret til billetabonnenterne åbner billetsalget for alle fredag kl. 11.00.

Er du sæsonkortholder, er du automatisk sikret billet til alle kampe i kvalifikationsspillet og skal ikke foretage dig yderligere.

Er du hverken billetabonnent eller sæsonkortholder kan du lige nu få første måned gratis, hvis du tegner et sæsonkort- eller billetabonnement. Læs mere om det her.

Tags på denne nyhed

Kvalifikationsspillet fastlagt – ti finaler venter for AaB

19. marts 2025 kl. 11:10 af Brian Andersen

Forinden spiller AaB i morgen en testkamp på udebane mod AGF.

AaB spiller i denne sæson med 3F Superligaens yngste hold, og der er brug for al mulig opbakning på hjemme- og udebane, så det kan sikres, at AaB også i den kommende sæson er en del af det fineste selskab.

De resterende kampdatoer for foråret er som følger:

Testkamp – Torsdag 20. marts kl. 12.00 – AGF-AaB

3F Superligaen, 23. spillerunde – Fredag 28. marts kl. 19.00 – AaB-Viborg F.F.

24. runde – Søndag 6. april kl. 16.00 – Vejle Boldklub-AaB

25. runde – Fredag 11. april kl. 19.00 – AaB-Lyngby Boldklub

26. runde – Onsdag 16. april kl. 19.00 – Silkeborg I.F.-AaB

27. runde – Søndag 20. april kl. 17.00 – AaB-Sønderjyske

28. runde – Mandag 28. april kl. 19.00 – AaB-Vejle Boldklub


29. runde – Mandag 5. maj kl. 19.00 – Sønderjyske-AaB

30. runde – Søndag 11. maj kl. 18.00 – Viborg F.F.-AaB

31. runde – Søndag 18. maj kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

32. runde – Lørdag 24. maj kl. 15.00 – Lyngby Boldklub-AaB

I kvalifikationsspillet kæmpes der om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkortabonnement til AaB’s hjemmekampe her. Billetabonnenter kan allerede nu sikre sig billet til de tre første hjemmekampe på www.billet.aabsport.dk – billetsalget åbner for alle fredag 21. marts kl. 11.00.

Tags på denne nyhed
'