Müller før fredagskampen mod Viborg F.F.
Vincent Müller, der netop har forlænget sin aftale med AaB, kigger frem mod kvalifikationsspillets første kamp på Aalborg Portland Park. Flere end 8.500 fans har indtil videre billet til fredagsfesten.
Tidligere i dag underskrev Vincent Müller en kontraktforlængelse i AaB, som han sætter ord på i dette interview, hvor han også kigger frem mod fredagens vigtige kamp på Aalborg Portland Park mod Viborg F.F. kl. 19.00.
Kampen i morgen er den første i 3F Superligaens kvalifikationsspil, hvor der venter os ti finaler, og indtil videre har flere end 8.500 købt billetter til kampen. Køb din billet på www.billet.aabsport.dk.
Allerede kl. 16.30 åbner 3F Fanzonen i morgen, hvor der lægges op til fredagsfest. DJ Møgelmose styrer musikken fra scenen, og fra kl. 16.30 til 17.30 er der Happy Hour på øl og vand.
Derudover kan man blandt andet spille beerpong, bordfodbold og subsoccer eller slå søm i, ligesom man som vanligt også kan købe lækker mad fra boderne eller grillen.
For hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i dette forår donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. gennem AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, til Stop Spild Lokalt Hjørring. Efter forårets tre første hjemmekampe er Stop Spild Lokalt Hjørring foreløbigt sikret en donation på 50.486 kr.
Køb din billet på www.billet.aabsport.dk.