AaB TV: Jasson ser frem til amerikansk test

30. januar 2025 kl. 17:25 af Rasmus Estrup

Ovenpå onsdagens rejsedag blev torsdagen skudt i gang med en løbetur fra morgenstunden inden træningslejrens første træningspas i formiddags. 

Her til eftermiddag har spillerne atter været på banen, og i morgen kl. 15.00 spilles en testkamp mod MLS-klubben Seattle Sounders FC på Banus Football Center. Kampen spilles over tre halvlege af 45 minutters varighed, og opgøret livestreames på nordjyske.dk for abonnenter. 

I dette interview fra formiddagstræningen kan du høre amerikanske Andres Jasson fortælle om stemningen til første træningsdag i Spanien og forventningerne til fredagens test. 

Besøg Aalborg Zoo gratis i weekenden

30. januar 2025 kl. 13:03 af Rasmus Estrup

De næste to weekender er der gode aktivitetsmuligheder for alle vores sæsonkortholdere og billetabonnenter, da Aalborg Zoo har valgt at give gratis adgang, hvis man ved indgangen kan fremvise et gyldigt sæsonkort til Aalborg Portland Park. 

Det er tilbud, der hører under vinterens oplevelsespakke fra AaB, som alle vores ca. 5.500 sæsonkortabonnenter og billetabonnenter har fået som tak for opbakningen.

Aalborg Zoo og Nordsøen Oceanarium har for tredje år i træk støttet op om oplevelsespakken, og mens Nordsøen Oceanarium har haft gratis entré for sæsonkortholdere i løbet af december og januar, åbner Aalborg Zoo dørene gratis for vores sæsonkortholdere i de to første weekender i februar.

Muligheden gælder således lørdag 1. februar, søndag 2. februar, lørdag 8. februar og søndag 9. februar.

Alt man som sæsonkortabonnent eller billetabonnent skal gøre for at få gratis adgang til Aalborg Zoo, er at fremvise et gyldigt sæsonkort ved indgangen. Sæsonkortet kan tilgås via sin profil på www.billet.aabsport.dk eller via AaB's app.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fra Aalborg til Marbella

29. januar 2025 kl. 21:07 af Rasmus Estrup

AaB er velankommet til Hotel Barceló Marbella, der sammen med træningsbanerne på Banús Football Center danner rammerne om denne vinters træningslejr. 

Foruden en masse træningspas på Banús Football Center venter også tre kampe på træningslejren, der afsluttes lørdag 8. februar. 

Første testkamp i Spanien spilles fredag kl. 15.00 mod Major League Soccer-klubben Seattle Sounders FC, og opgøret, der spilles over tre halvlege af 45 minutters varighed livestreames for abonnenter på nordjyske.dk.

Fredag 7. februar spilles der en førsteholdstestkamp mod ukrainske FC LNZ Cherkasy kl. 11.00, inden reserveholdstestkampen følger kl. 16.00 mod Sparta Prags B-mandskab. 

Tags på denne nyhed

Træningslejren begynder i morgen

28. januar 2025 kl. 11:50 af Rasmus Estrup

I morgen går turen til Marbella, hvor holdet frem til lørdag 8. februar er på træningslejren. 

Fredag kl. 15.00 spilles lejrens første testkamp på Banus Football Center, hvor den amerikanske Major League Soccer-klub Seattle Sounders FC er modstander i et opgør med tre halvlege af 45 minutters varighed. Kampen streames for abonnenter på nordjyske.dk. 

Herefter følger en uge med masser af træningspas, inden der fredag 7. februar spilles både en førsteholdstestkamp og en reserveholdstestkamp. 

Førsteholdskampen spilles kl. 11.00 på Estepona Football Center mod ukrainske FC LNZ Cherkasy, mens reserveholdstestkampen følger kl. 16.00 mod Sparta Prags B-mandskab på Banus Football Center.

Følgende 26 spillere tager med på træningslejren: 

1 Vincent Müller, 2 Oumar Diakhité, 4 Lars Kramer, 5 Marc Nielsen, 6 Mylian Jimenez, 7 Jubril Adedeji, 8 Melker Widell, 9 Nicklas Helenius, 10 Oliver Ross, 11 Mathias Jørgensen, 13 Bjarne Pudel, 14 Andreas Bruus, 16 Kasper Davidsen, 17 Andres Jasson, 19 Aaron Seydel, 20 Kasper Jørgensen, 21 Mads Bomholt, 22 Rody de Boer, 23 Isak Hansen-Aarøen, 24 Nóel Atli Arnórsson, 26 Travis Hernes, 27 Kelvin John, 28 Valdemar Møller, 35 Eugene Amankwah, 37 Amar Diagne og akademimålmand Bertil Grønkjær. 

AaB Shoppens januarudsalg slutter fredag

28. januar 2025 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Januarudsalget på AaB Shoppen nærmer sig sin afslutning, men du kan stadig nå at få fingrene i de gode tilbud på https://www.aabshoppen.dk/januarudsalg2025. 

- Spar 35% på spillertrøjer fra 2023/2024-sæsonen
- Spar 50% på målmandstrøjer fra tidligere sæsoner
- Spar 50% på ANNO85-kollektionen
- Spar 35% på 3D-tasken med Theodor-motiv
- Og find mange, mange flere gode tilbud her. 

Tilbuddene gælder til 31. januar kl. 23.59 eller så længe lager haves. 

Tags på denne nyhed
'