
Popalzai og Bertelsen på U/16-landsholdet
Villads Hother Bertelsen og Daryosh Popalzai fra AaB Akademiet er udtaget til U/16-landsholdet, der skal møde Frankrig, England og Colombia i Pinatar i Spanien.
Fra 26. februar til 5. marts er akademispillerne Daryosh Popalzai og Villads Hother Bertelsen med U/16-landsholdet i Spanien, hvor der venter tre kampe ved en UEFA Development-turnering.
Fredag 28. februar spiller Danmark mod Frankrig, søndag 2. marts gælder det opgør mod England og onsdag 5. marts møder danskerne Colombia.
Daryosh Popalzai har indtil nu optrådt tre gange for U/16-landsholdet, mens Villads Hother Bertelsen har spillet to U/16-landskampe.