
Faninfo: Kom gratis med bus til Haderslev
Vi jagter vigtige point på udebane mod Sønderjyske mandag aften, og som tak for opbakningen gennem hele sæsonen har AaB givet mulighed for, at AaB’s fanscene kan tilbyde gratis bustransport til kampen.
Navn: Sydbank Park
Kapacitet: 10.000
Placering udebaneafsnit: Endetribunen.
Kapacitet i udebaneafsnit: 1.400
Kampstart: Mandag 5. maj kl. 19.00
Billetter:
Voksen, ståplads: 125 kr.
Barn (7-19 år), ståplads: 70 kr.
Barn (0-6 år), ståplads: 15 kr.
Køb billetter til kampen her: https://shop.soenderjyskefodbold.dk/billetsalg/sjefaab050525
Alle opfordres til at købe billet online inden kampen, så vi sammen kan undgå kø ved indgangen. Det er også muligt at købe billetter på kampdagen, såfremt der ikke er udsolgt i udebaneafsnittet. Indgangen findes på Gymnasiestien, og billetter købes ved indgangen i løssalg.
Adgang til tribunen åbner en time før kampstart.
Kørestolsbrugere:
Der er seks kørestolspladser i udebaneafsnittet. Der købes blot en alm. udebanebillet. Ledsager kommer med ind gratis. Kørestolspladserne er at finde på 1. række, lige når du kommer ind på udebanetribunen.
Ved spørgsmål kan disse rettes til sikkerhedsansvarlig hos Sønderjyske, Bent Hansen på +45 3070 9208 eller bh@soenderjyskefodbold.dk.
Transport til og fra Haderslev – gratis med bus
Fælles:
AaB Support Club arrangerer bustur for både medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen, og som tak for den fantastiske opbakning gennem hele sæsonen har AaB gjort det muligt for AaB Support Club at tilbyde gratis bustur for alle medrejsende fans.
Tilmeld dig gratis busturen senest torsdag 1. maj kl. 20.00 på https://aabsupportclub.mento.club/events.
Kør selv:
Adresse: Stadionvej 7, 6100 Haderslev
Sydbank Park er velforbundet med motorvej E45, som ligger 6 km fra Haderslev, samt gode indfaldsveje, som fører bilisterne direkte til Sydbank Park. Vi anbefaler, at man benytter følgende rute i bil eller bus:
Fra nord – E45 – Frakørsel 66, Christiansfeld – Forbindelsesvejen – Hovedvej 170 – Christiansfeldvej – Gymnasiestien fra øst.
Bus:
Adressen for busstationen: Nørregade 52, 6100 Haderslev. Busstationen ligger 10-15 min. gang fra Sydbank Park.
Gårute fra Haderslev busstation til Sydbank Park:
Se på kortet herunder.
Parkering:
Busser med udebanefans kan parkere på Gymnasiestien i den sydlige ende af Sydbank Park, hvor der også er indgang for udebanefans. Det er vigtigt, at man kontakter Sønderjyskes sikkerhedschef, Bent Hansen, på mail bh@soenderjyskefodbold.dk, hvis man kommer i bus.
Hvis man som udebanefan kommer i bil til Sydbank Park, er det muligt at parkere på Gymnasiestien, hvis der er plads. Busserne har dog førsteprioritet. Se kortet herunder for alternative parkeringsmuligheder.
Udvalg i boderne:
• Øl (0,4 l) - 50 kr.
• Sodavand (0,4 l) - 35 kr.
• Kildevand - 25 kr.
• Fransk hotdog - 35 kr.
• Grillmedister m/brød - 40 kr.
• Grillpølse m/brød - 35 kr.
• Kaffe - 30 kr.
• Varm chokolade - 30 kr.
• Assorteret slik og snacks kan købes i boden.
Betaling kan ske med kontanter og betalingskort (også kontaktløs).
Tifo og flag:
På Sydbank Park ønsker man at imødekomme den positive fankultur og være behjælpelig med placering af banner/tifo. Der henvises til den fælles TIFO-standard, som klubberne er blevet enige om. Den kan findes her.(LINK)
Derudover er ekstra remedier tilladt ved forevisning til kontrollør-korpset. Det gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier til megafoner m.v.
Hvis man ønsker at medbringe større tifoer, bannere, rulleflag eller lign., skal der ansøges ved Sønderjyskes sikkerhedschef, Bent Hansen, på bh@soenderjyskefodbold.dk i henhold til aftalte Tifo-standard.
AaB takker alle for støtten til på udebane og håber på at se så mange fans i Haderslev som muligt.