Hvistendahl og Egebæk i ny U/17-sejr

9. september 2024 kl. 08:19 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold med de to akademispillere Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen i truppen vandt i går den anden af to venskabskampe mod Irland i Spanien. 

I går var Johan Hvistendahl i startopstillingen, og han blev udskiftet ved pausen, hvor Malthe Egebæk Mortensen samtidig blev indskiftet. 

Danskerne vandt kampen 2-0 med træffere i 39. og 69. minut. 

Kampen i går var Johan Hvistendahls 17. ungdomslandskampe, mens Malthe Egebæk Mortensen nu er oppe på 15 ungdomslandskampe. 

U/20-debut til Davidsen og U/18-debut til Møller

8. september 2024 kl. 08:36 af Rasmus Estrup

Kasper Davidsen spillede i går sin første U/20-landskamp, da midtbanespilleren blev skiftet ind i 62. minut i Danmarks udebanesejr på 1-0 over Sverige i en venskabskamp.  

Det danske sejrsmål blev scoret allerede i kampens første minut, og de to nationer tørner sammen i en ny venskabskamp igen på tirsdag.  

Kampen i går var som nævnt Kasper Davidsens debut på U/20-landsholdet og hans tredje ungdomslandskamp i alt, da han tidligere har spillet to U/16-landskampe.

Landsholdsdebut til Valdemar Møller
AaB Akademiets Valdemar Møller fik i går debut på de danske ungdomslandshold, da han startede inde i U/18-landsholdets 5-3-sejr mod Norge.  

Danskerne bragte sig foran efter en halv time, men to norske scoringer bragte nordmændene på 2-1, inden Valdemar Møller blev udskiftet i 74. minut. Herefter kom Norge på 3-1, inden Danmark med fire mål i løbet af de sidste syv minutter vandt 5-3.

På tirsdag får Valdemar Møller mulighed for at fordoble sit antal af ungdomslandskampe, når U/18-landsholdet møder Sverige. 

 

Kom til Students’ Grandstand Party på fredag

7. september 2024 kl. 08:57 af Rasmus Estrup

Det nordjyske studieliv, det nordjyske erhvervsliv og det nordjyske kulturliv smelter sammen til en festlig aften på Aalborg Portland Park fredag 13. september, hvor vi møder Lyngby Boldklub.

Til kampen har vores samarbejdspartnere Faxe Kondi og Aalborg Portland købt 3.000 billetter, som studerende på videregående uddannelser i Nordjylland gratis kan hente via tilmelding på dette link.

Inden 3F Superligakampen vil der i fanzonen være Meet ‘N’ Greet i 3F Fanzonen fra kl. 15.30 til 17.30, hvor de studerende i en afslappet atmosfære kan møde nordjyske virksomheder og få indsigt i muligheder for studiejob og praktik, så de får mest muligt ud af deres tid som studerende i Nordjylland.

Mellem kl. 15.30 og 16.00 vil der blive udleveret en voucher til én gratis øl eller sodavand til alle tilmeldte. Voucheren kan bruges i 3F Fanzonen fra kl. 15.30, hvor der også vil være en DJ og andre aktiviteter.

Tilmelding for studerende sker via dette link efter først-til-mølle-princippet: https://www.aab-sport.dk/students-grandstand-party-2024-studerende 

Vi glæder os til at se en masse studerende i 3F Fanzonen og på tribunen på fredag.

Program for ”Students’ Grandstand Party” 13. september:

• Kl. 15.30 - 17.30: Meet 'N' Greet i 3F Fanzonen ved Aalborg Portland Park
• Kl. 17.00 - 18.00: Fredagsfest i 3F Fanzonen med DJ og aktiviteter
• Kl. 17.30: Dørene åbner til Aalborg Portland Park
• Kl. 19.00: Kampstart, AaB-Lyngby Boldklub

Tags på denne nyhed

Widell i svensk 9-0-sejr - uheldig debut for Otoa

7. september 2024 kl. 07:03 af Rasmus Estrup

Melker Widell og Sebastian Otoa var fredag i aktion for henholdsvis Sveriges U/21-landshold og Danmarks U/21-landshold, der begge spillede EM-kvalifikationskampe. 

For det svenske U/21-landshold var Melker Widell med fra start i en storsejr over Gibraltar, der blev besejret med 9-0.

Melker Widell, der i går spillede sin niende ungdomslandskamp – den sjette for U/21-landsholdet, noterede sig for en assist i første halvleg og blev skiftet ud ved stillingen 8-0 i 73. minut.

Sveriges U/21-landshold spiller igen på tirsdag mod Moldova. Inden det opgør ligger svenskerne på tredjepladsen i kvalifikationspuljen med 13 point efter syv kampe.  

Uheldig U/21-debut for Otoa
For Sebastian Otoa og det danske U/21-landshold var fredagens kamp ikke nogen succes. Danskerne tabte således 4-2 på udebane til Island. 

Sebastian Otoa startede på bænken, men blev skiftet ind til sin debut på U/21-landsholdet ved stillingen 2-2 i 65. minut. 

Det blev desværre kun til få minutters spilletid, for i 71. minut blev forsvarsspilleren udvist for en holdeforseelse i feltet, hvilket samtidig medførte et straffespark, som Island omsatte til 3-2, og blot to minutter senere scorede Island kampens sidste mål. 

Nederlaget betyder, at Danmarks U/21-landshold efter seks kampe fortsat ligger på førstepladsen i kvalifikationspuljen med 11 point efter seks kampe.

Sebastian Otoa har indtil videre optrådt seks gange for de danske ungdomslandshold.  

Tags på denne nyhed

Årets 3F Superligakampe fastlagt

6. september 2024 kl. 13:40 af Brian Andersen

Således ser AaB’s kampprogram ud som følger:

3F Superligaen, 8. spillerunde – Fredag 13. september kl. 19.00 – AaB-Lyngby Boldklub

9. runde – Mandag 23. september kl. 19.00 – FC København-AaB

Oddset Pokalen, sekstendedelsfinale – 24., 25. eller 26. september – FC Fredericia-AaB

3F Superligaen, 10. runde – Søndag 29. september kl. 14.00 – AaB-Sønderjyske

11. runde – Fredag 4. oktober kl. 19.00 – Vejle Boldklub-AaB

12. runde – Søndag 20. oktober kl. 14.00 – AaB-Randers FC

13. runde – Fredag 25. oktober kl. 19.00 – Silkeborg I.F.-AaB

Oddset Pokalen, evt. ottendedelsfinale – 29., 30. eller 31. oktober -

3F Superligaen, 14. runde – Søndag 3. november kl. 18.00 – AaB-Vejle Boldklub

15. runde – Søndag 10. november kl. 14.00 – Lyngby Boldklub-AaB

16. runde – Søndag 24. november kl. 14.00 – AaB-Viborg F.F.

17. runde – Fredag 29. november kl. 19.00 – Brøndby I.F.-AaB

Oddset Pokalen, evt. 1. kvartfinale – 7. eller 8. december -

Evt. 2. kvartfinale – 14. eller 15. december -

3F Superligaen, 18. runde – 14., 15., 16. eller 17. februar 2025 – AaB-FC Nordsjælland

19. runde – 21., 22., 23. eller 24. februar – AGF-AaB

20. runde – 28. februar, 1., 2. eller 3. marts – AaB-FC København

21. runde – 7., 8., 9. eller 10. marts – AaB-FC Midtjylland

22. runde – 14., 15., 16. eller 17. marts – Sønderjyske-AaB

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går herefter i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed
'