Al praktisk info om søndagsopgøret
Autografskrivning, pop-up-udstilling om AaB’s historie, hyldest af Ernst Damborg og vigtige point på spil. Find al praktisk info om AaB-Vejle Boldklub på søndag kl. 18.00.
Kampinfo for AaB-Vejle Boldklub
Spillerunde: 14
Spilledato: Søndag 3. november 2024
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner: Kl. 16.30
3F Fanzonen åbner: Kl. 15.30
Flere end 9.000 har billet til kampen
Indtil videre har flere end 9.000 billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod Vejle Boldklub. Du kan i forsalg købe billetter på www.billet.aabsport.dk, og på kampdagen kan der købes billetter i billethuset fra kl. 16.30.
Tilhængere af Vejle Boldklub skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 16.30 på søndag.
Pop-up-udstilling om AaB’s historie
I 3F Fanzonen har du siden tirsdag eftermiddag kunnet besøge Nordjyske Museers miniudstilling ”Klubben og Byen” om AaB’s historie.
Pop-up-udstillingen er gratis og åben hver dag fra kl. 8.00 til kl. 21.00, og på søndag kan du således også besøge udstillingen før og efter kampen mod Vejle Boldklub.
3F Fanzonen åbner kl. 15.30
Søndag er der igen godt med aktiviteter i 3F Fanzonen frem mod kampstart. 3F Fanzonen åbner kl. 15.30, hvor der er gang i boderne, ligesom man kan prøve kræfter med en Goal Station, få ansigtsmaling eller deltage i 3F’s konkurrence med et boldtårn.
Fra ca. kl. 16.15 kan man få autografer af AaB-spillere, der er uden for kamptruppen.
Du kan også som sædvanlig få lækker mad fra grillen, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne, og så kan man igen få fat i en omgang "Gratværk" (pølsemix) eller pommes frites.
Hyldest af Ernst Damborg i pausen
Efter næsten 27 års samlet ansættelse i AaB af 1885 og AaB A/S har Ernst Damborg valgt at stoppe som holdleder for AaB’s førstehold.
I pausen af søndagens kamp vil administrerende direktør Michael Tuxen Boll overrække blomster til holdleder-legenden som tak for hans store og mangeårige indsats for klubben.
Kig forbi AaB Shoppen inden kampstart
AaB Shoppen er søndag åben både i 3F Fanzonen og i foyeren, hvor du blandt andet kan købe sæsonens populære spillertrøjer eller meget andet AaB-merchandise.
AaB Shoppen åbner i 3F Fanzonen kl. 15.30 og i foyeren kl. 16.00.
Du kan også altid besøge AaB Shoppen www.aabshoppen.dk.
Klubbesøg af Frederikshavn f.I. og Støvring I.F.
På søndag træder vores 3F Superligaspillere ind på grønsværen sammen med ungdomsspillere fra partnerklubberne Støvring I.F. og F.f.I. Fodbold.
Ungdomsspillere fra de to klubber deltager også i pausekonkurrencen på Aalborg Portland Park, hvor der skal sigtes efter midterlinjen.
Kør gratis med tog- og bus til kampen
Resten af året kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage.
Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget for at kunne køre gratis med.
Adgang til boder og toiletter i 3F Fanzonen under kampen
3F Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i 3F Fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 16.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.