AaB TV: Sæsonens tre første mål mod Viborg F.F.

22. november 2024 kl. 13:57 af Rasmus Estrup

Vores seneste opgør mod Viborg F.F. var en målrig affære, der gav tre vigtige point efter en 3-2-sejr på Energi Viborg Arena i august. Søndag står vi over for Viborg F.F. igen, og du kan gøre som flere end 11.000 andre og købe billet på www.billet.aabsport.dk. 

Andres Jassson, Oliver Ross og Mathias Jørgensen stod for vores tre mål i Viborg, og du kan gense målene i videoen øverst. 

3F Fanzonen åbner kl. 11.30 på søndag, hvor vi også holder Partnerklubbernes Dag og Halstørklædedag. Du kan finde al praktisk info om kampen her. 

Alle opfordres desuden til at komme i god tid, så vi kan undgå den værste kø ved indgangene. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. for hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i efteråret til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2024 går ubeskåret til Wintherhjælpen. Efter de første syv hjemmekampe er Wintherhjælpen sikret en donation på 120.140 kr. Køb billetter på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vegger I.F. er nomineret til Årets Partnerklub

22. november 2024 kl. 08:24 af Rasmus Estrup

Partnerklubbernes Dag løber af stablen søndag kl. 14.00, hvor vi til kampen mod Viborg F.F. hylder alle vores nordjyske partnerklubber sammen med de flere end 11.000 andre, der har billet til kampen. Køb billet på www.billet.aabsport.dk. 

I pausen af kampen kårer vi sammen med Aalborg Portland Årets Partnerklub. En af de tre nominerede er Vegger I.F., som du kan se et indslag med i videoen øverst. 

Også Team Horne-Hirtshals og Aalborg Freja er nomineret til Årets Partnerklub. Vinderen af prisen får sammen med titlen et gavekort fra Aalborg Portland på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron. 

På søndag skal vi også sammen med Arbejdernes Landsbank kåre Årets Frivillig, som får et gavekort fra Arbejdernes Landsbank på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron til klubben. 

Årets Holdkammerat på tværs af alle partnerklubber blev Magne Hedegaard Karlsen, som Mathias Jørgensen og Melker Widell har overrasket til en træning i Bagterp I.F. Magne får på søndag æren af at stå for navneopråbet af vores startopstilling inden kampstart. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. for hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i efteråret til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2024 går ubeskåret til Wintherhjælpen. Efter de første syv hjemmekampe er Wintherhjælpen sikret en donation på 120.140 kr. 

Tags på denne nyhed

AaB Shoppens pop-up-butik åbner mandag

21. november 2024 kl. 16:11 af Rasmus Estrup

Mandag kl. 10.00 slår vi dørene op til AaB Shoppens pop-up-butik på Slotsgade 9 i Aalborg, og fra første fløjt er der masser af gode tilbud på hylderne.

Åbningsdagen falder nemlig sammen med Black Week, og blandt de gode tilbud kan man eksempelvis få to halstørklæder for 149 kr. og 20 procent rabat på tøj fra ATTENFEMOGFIRS-kollektionen.

I AaB Shoppen vil der også være nyt AaB-merchandise, der som udgangspunkt kun sælges i pop-up-butikken, samt naturligvis den nye julesweater, sæsonens spillertrøjer og meget andet AaB-merchandise. Blandt det nye merchandise, der kun sælges i pop-up-butikken, er også en særlig kollektion til kvinder. 

De første 100 gæster i pop-up-butikken på mandag får en goodiebag fra Faxe Kondi, og fra kl. 14.00 til 15.00 vil Kasper Davidsen, Mads Bomholt og Oliver Ross skrive autografer i butikken.

Fra mandag og frem til og med 23. december er AaB Shoppens pop-up-butik i Slotsgade åben hver dag, og der vil jævnligt være autografskrivning af vores 3F Superligaspillere, ligesom også Theodor vil gæste butikken og uddele high-fives til alle gæster.

Butikken ligger ca. 300 meter fra Friis Shoppingcenters parkeringskælder, hvor den første times parkering er gratis.

Åbningstiderne er følgende: 
Mandag-fredag: 10-18 (Black Friday: 10-21) 
Lørdag-søndag: 10-16
Fra mandag 16. december til mandag 23. december vil der være åbent hver dag i tidsrummet 10-19. 

Tags på denne nyhed

Frigiv din plads, hvis du er forhindret søndag

21. november 2024 kl. 10:23 af Rasmus Estrup

Der er både Partnerklubbernes Dag og Halstørklædedag, når vi søndag kl. 14.00 møder Viborg F.F. i årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen. Flere end 11.000 har billet til opgøret, og der er kun ca. 200 siddepladser tilbage.

Derfor opfordres alle til at komme i god tid, så vi kan få flest muligt ind til kampen inden kickoff. 

Ligeledes opfordrer vi kraftigt til, at alle sæsonkortholdere, der måtte være forhindret i at komme på Aalborg Portland Park på søndag, enten sender billetten videre til en ven, eller frigiver billetten, så andre kan få gavn af pladsen og vi kan fylde Aalborg Portland Park mest muligt op til årets sidste 3F Superligahjemmekamp. 

For hver billet der frigives og gensælges, doneres 18,85 kr. til fanskabende aktiviteter. 

  • Sådan frigiver du din plads: 
      •  Gå ind på din konto på www.billet.aabsport.dk.
      •  Gå til Min Konto
      •  Vælg Funktioner, og tryk på Frigiv plads/Ændre plads...
      •  Her kan du se dit sæsonkort og to muligheder:
      •  Frigiv min plads
      •  Konverter til billet
      •  Vælg den mulighed, du ønsker.
      •  Godkend, at du vil frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet.

Har du valgt at frigive din plads, skal du ikke gøre mere, når du har godkendt. Din plads er dermed frigivet, så en anden kan købe den - naturligvis kun til den specifikke kamp. Har du valgt at konvertere dit sæsonkort til en billet til kampen, kan du efterfølgende downloade billetten som PDF eller sende den videre som SMS.

Har du ikke billet, kan du stadig nå at købe billetter på www.billet.aabsport.dk. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. for hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i efteråret til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2024 går ubeskåret til Wintherhjælpen. Efter de første syv hjemmekampe er Wintherhjælpen sikret en donation på 120.140 kr. Køb billetter på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Mød Widell i 3F Fanzonen på søndag

20. november 2024 kl. 15:40 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Viborg F.F.

Spillerunde: 16
Spilledato: Søndag 24. november 2024
Kick-off: Kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 12.30
3F Fanzonen åbner: Kl. 11.30
Dommer: Jacob Karlsen

Flere end 11.000 har billet - kom i god tid
Med fire dage til kickoff har flere end 11.000 billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod Viborg F.F. Alle opfordres til at komme i god tid for at undgå kø ved indgangene op til kampstart.

Du kan i forsalg købe billetter på www.billet.aabsport.dk, og på kampdagen kan der købes billetter i billethuset fra kl. 12.30.

3F Tribunens afsnit for AaB-tilhængere er udsolgt, og der er i alt færre end 300 siddepladser tilbage på Complea Tribunen og 3F Tribunen. Der kan også stadig købes billetter til Vesttribunen på www.billet.aabsport.dk

Tilhængere af Viborg F.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 12.30 på søndag.

Årets Holdkammerat står for navneopråbet til Partnerklubbernes Dag
Søndag hylder vi alle vores mange nordjyske partnerklubber, når vi sammen med Arbejdernes Landsbank, Macron og Aalborg Portland holder Partnerklubbernes Dag. 

Repræsentanter fra partnerklubberne vil derfor være involveret både i indløb og pauseunderholdningen. 

Derudover vil der i pausen blive uddelt priser for Årets Partnerklub i samarbejde med Aalborg Portland og Årets Frivillig i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. 

Vinderen af Årets Holdkammerat blev Magne Hedegaard Karlsen fra Bagterp I.F., og Magne vil stå for navneopråbet af AaB's startopstilling lige inden kampstart. 

3F Fanzonen åbner kl. 11.30 - Widell skriver autografer ca. kl. 12.30
I anledning af Partnerklubbernes Dag vil der være livemusik og masser af aktiviteter i 3F Fanzonen fra kl. 11.30.

Kamppartner Arbejdernes Landsbank sørger for en skydeskive, mens Funcenter også disker op med aktiviteter.

Derudover kan man også spille fodbold i en Goal Station, deltage i boldtårns konkurrencen fra 3F eller få ansigtsmaling i AaB-farver.

Fra ca. kl. 12.30 vil karantæneramte Melker Widell kigge forbi 3F Fanzonen for at skrive autografer. 

Du kan også som sædvanlig få lækker mad fra grillen, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne, og så kan man igen få fat i en omgang "Gratværk" (pølsemix) eller pommes frites.

Husk dit AaB-halstørklæde til Halstørklædedag
Til årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen holder vi Halstørklædedag, hvor alle opfordres til at tage et rød-hvidt halstørklæde med, så Aalborg Portland Park kan tage sig ud på flotteste vis. 

Har man ikke et AaB-halstørklæde kan man kigge forbi AaB Shoppen i 3F Fanzonen eller foyeren, hvor der er et særligt tilbud på to halstørklæder for kun 149 kr. 

Vi håber, at alle vil bakke op om Halstørklædedag og hæve halstørklædet over hovedet både ved indløb, og når hele stadion synger med på "Som Ramt af Lynet" lige inden kickoff.

Køb AaB's julesweater i AaB Shoppen
AaB Shoppen åbner kl. 11.30 i 3F Fanzonen og kl. 12.00 i foyeren, og udover halstørklæder, kan man blandt andet også få fat i vores nye julesweater i AaB Shoppen. 

Derudover kan der naturligvis også købes spillertrøjer og meget andet merchandise frem til kampstart. 

Du kan også altid besøge AaB Shoppen www.aabshoppen.dk, og fra mandag 25. november kan AaB Shoppen besøges i pop-up-butikken i Slotsgade, hvor der er åbent frem til 23. december. 

Kør gratis med tog- og bus til kampen
Resten af året kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. 

Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget for at kunne køre gratis med. 

Adgang til boder og toiletter i 3F Fanzonen under kampen
3F Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i 3F Fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 12.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed
'