Fredag aften spiller vi i vores rød-hvide klubdragt fra Macron, når vi gæster Brøndby I.F. I anledning af Black Week hos AaB Shoppen kan du spare ti procent på trøjen i denne uge.
Årets sidste 3F Superligakamp venter fredag aften på udebane mod Brøndby I.F., og til opgøret optræder vi i den rød-hvide klubdragt fra Macron, som altid bæres, såfremt det er muligt.
Den rød-hvide spillertrøje, der ligesom andendragten og håndsrækningsdragten hylder klubbens snart 140-årige historie, er i øjeblikket på tilbud på AaB Shoppen i anledning af Black Week. Du kan derfor lige nu spare 10 procent på klubdragten på www.aabshoppen.dk eller i AaB Shoppens pop-up-butik i Slotsgade 9.
Sæsonens rød-hvide klubdragt blev tidligere på sæsonen kåret til den smukkeste i 3F Superligaen af Euroman, og i klubdragten indgår et særligt jubilæumslogo, der viser vartegnet med to cricketbat, som tårnede over vores gamle klubhus på Eksercerpladsen i Aalborg som reference til, at AaB blev grundlagt som en cricketklub i 1885.
Den rød-hvid-stribede krave med en knap i halsen giver trøjerne et klassisk præg og er inspireret af en af de tidligste rød-hvid-stribede AaB-trøjer, der blev båret, da klubben i 1907 vandt sit andet jyske mesterskab i fodbold.
Skrifttypen i spillertrykket med navn og nummer på ryggen af trøjen er desuden inspireret af den skrifttype, der blev brugt ved indkaldelsen til AaB’s stiftende generalforsamling, som blev holdt på Hotel Royal 13. maj 1885.
Klubtrøjen fås i alle størrelser, og det er også muligt i voksenstørrelserne fra S til 3XL at få trøjen i en langærmet udgave. Køb trøjen i AaB Shoppens pop-up-butik eller på www.aabshoppen.dk i denne uge og spar ti procent.
Kampstart på fredag er kl. 19.00, og du kan finde al praktisk info om kampen her.