AaB afgør lokalopgør i tillægstiden

10. marts 2024 kl. 18:17 af Brian Andersen

Nytilkomne Mathias Jørgensen blev igen afgørende for AaB – denne gang både med sin udligning til 3-3 og sin efterfølgende matchvindertræffer foran 7.253 tilskuere på Aalborg Portland Park.

Dermed fik AaB et optimalt udbytte af et opgør, som skiftede karakter flere gange undervejs.

I forhold til den seneste kamp forrige fredag mod FC Fredericia havde AaB to ændringer i startopstillingen, hvor Nóel Atli Arnórsson og Richard Odada afløste Rasmus Thelander og Daniel Ask.

Efter en stille indledning overtog AaB styringen, og der var første gang fare på færde i det sjette minut, da Richard Odada fra venstre fandt Melker Widell, men bolden sprang fra den eller smålfarlige svensker, så den tidligere AaB’er Frederik Børsting kunne afværge til hjørnespark.

De veloplagte AaB-takter fortsatte, og det ikke ufortjente føringsmål kom efter 14 minutter, da Kasper Jørgensen i to omgange fik udnyttet Diego Caballos hjørnesparksbold.

Første halvdel af første halvleg var med AaB i kontrol, men i det 25. minut opstod en stor chance til gæsterne, da man efter et fint angreb sendte en flad bold ind fra venstre, men heldigvis for AaB helkiksede en helt fri Carl Lange midt for mål.

Dog havde Vendsyssel F.F. nu grebet initiativet, og derfor virkede det også naturligt, at udligningen kom efter 39 minutter, hvor den forhenværende AaB’er Rasmus Thellufsen kunne heade et præcist indlæg fra højre i netmaskerne.

Efterfølgende viste AaB igen tænder, da Mathias Jørgensen brød igennem i højresiden, men desværre fik Younes Bakiz ikke udnyttet oplægget.

Fra anden halvlegs begyndelse var AaB igen aggressive, og Las Kramer kunne allerede i det 47. minut drage fordel af en frisparksbold fra Younes Bakiz til at score til 2-1.

Blot seks minutter senere var det udeholdets tur til at være effektive på en standardsituation, da Carl Lange fra en position bagest i straffesparksfeltet efter et hjørnespark med en kontrolleret inderside styrede læderet i netmaskerne, og bare minuttet senere var AaB bagud, da Oskar Øhlensschlæger køligt afsluttede et kontraangreb.

Dermed skulle AaB igen angribe kampen, og det blev også til flere lige ved og næsten-situationer, inden Vendsyssel F.F. 12 minutter før tid tilspillede sig en god mulighed for at bringe sig foran med to mål, men AaB-målmand Rody de Boer fik reddet afslutningen fra en fri Oscar Buch.

I stedet kunne AaB tre minutter senere bringe sig på omgangshøjde, da Mathias Jørgensen midt for mål udnyttede Oliver Ross’ fornemme forarbejde.

I de nervebetonede slutminutter søgte begge hold stadig sejren, og på dramatisk vis slog AaB til tre minutter inde i dommerens tillægstid, hvor Jubril Adedeji smukt assisterede for Mathias Jørgensen, som overlegent krøllede kuglen op i det modsatte målhjørne, før han kunne modtage Vesttribunens ekstatiske hyldest.

Med resultatet har AaB fra førstepladsen nu 13 point ned Vendsyssel F.F. på tredjepladsen.

Sidste opgave i NordicBet Ligaens grundspil venter på lørdag i Farum mod ligeledes formstærke Hillerød.

Matchfacts – NordicBet Ligaen, 21. spillerunde
AaB-Vendsyssel F.F.  4-3 (1-1)
14. min 1-0 Kasper Jørgensen, 39. min 1-1 Rasmus Thellufsen, 47. min 2-1 Lars Kramer, 53. min 2-2 Carl Lange, 54. min 2-3 Oskar Øhlensschlæger, 81. min 3-3 Mathias Jørgensen, 90. min 4-3 Mathias Jørgensen.
Advarsler AaB: Richard Odada (27), Jubril Adedeji (58).
Advarsler Vendsyssel F.F.: Rasmus Thellufsen (12), Rune Frantsen (62).
7.253 tilskuere på Aalborg Portland Park.

AaB (4-3-3): Rody de Boer, Kasper Jørgensen, Lars Kramer, Nóel Atli Arnórsson, Diego Caballo (90: Jakob Ahlmann), Malthe Højholt, Richard Odada (57: Daniel Ask), Melker Widell, Mathias Jørgensen, Younes Bakiz (69: Oliver Ross), Jubril Adedeji.

Vendsyssel F.F. (4-2-3-1): Marcus Bundgaard, Rune Frantsen, Ayo Simon Okosun, Tim Hartzell, Emil Arendrup Nielsen, Victor Ekani, Rasmus Thellufsen, Oskar Øhlensschlæger (75: Mads Greve), Carl Lange (75: Oscar Buch), Frederik Børsting, Lucas Jensen.

Dommer: Jacob Stausgaard Kobberrød.

Tags på denne nyhed

Hiljemark ser frem til lokalopgør

10. marts 2024 kl. 08:24 af Brian Andersen

Flere end 9.800 billetter er allerede ude, og Oscar Hiljemark ser frem til en intens oplevelse:

- Som altid bliver det fedt at mærke opbakningen fra tribunerne på Aalborg Portland Park, og samtidig venter der en kamp mod en hård modstander, som her i foråret ligesom os har hentet fire point i to svære kampe.

- Vi leverede senest en god præstation og fik en sejr i Fredericia, og forhåbentlig kan vi sammen med fansene få skabt en kulisse, så vi også i dag kan få trukket marginalerne over på vores side, siger Oscar Hiljemark.

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital, som efter forårets første hjemmekamp allerede er sikret en donation på 15.494 kr.
Via Hele Nordjyllands Håndsrækning har AaB siden 2015 uddelt flere end 1,7 mio. kr. til gode formål i Region Nordjylland.

Til dagens duel mod Vendsyssel F.F. åbner fanzonen kl. 12.30, mens indgangene til Aalborg Portland Park åbnes en time senere.

Kickoff er kl. 15.00, og billet kan købes i billethusene fra kl. 13.30 eller i forsalg her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Se eller gense målene fra sejren i Hjørring

9. marts 2024 kl. 14:00 af Mathias Rosendal

Inden søndagskampen kan du med denne video få et gensyn med vores seneste tre mål mod Vendsyssel F.F., hvor Oliver Ross, Richard Odada og Emmanuel Toku kom på tavlen.

Flere end 9.500 tilskuere har indtil videre billet til kampen, og du kan sikre dig en plads på www.billet.aabsport.dk.
 

Flere sæder frigivet til AaB – Vendsyssel FF

8. marts 2024 kl. 15:30

Flere end 9.200 fans har købt billet til det nordjyske lokalopgør, hvor AaB hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Vendsyssel FF.
NordicBet Ligakampen spilles på søndag kl. 15.00. Du kan gøre det samme, som flere end 9.200 andre, og købe din billet på www.billet.aabsport.dk. 

Fanzonen åbner kl. 12.30
Allerede fra kl. 12.30 vil der være aktiviteter i fanzonen. Her kan du prøve kræfter med en Goal Station og en Faxe Kondi Fan Can samt få ansigtsmaling i AaB-farver. 

Som altid er det i fanzonen også muligt at købe lækker mad fra grillen samt Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne. 

Dørene til Aalborg Portland Park åbner ligesom billethusene kl. 13.30. 

Du kan med fordel købe billetterne online på forhånd på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan købe et sæsonkortabonnement, så du er sikret en fast plads til alle forårets hjemmekampe. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital.

AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Al info om søndagens lokalbrag

7. marts 2024 kl. 16:30 af Mathias Rosendal

Kampinfo for AaB-Vendsyssel F.F.

Spillerunde: 21
Spilledato: Søndag 10. marts 2024
Kick-off: Kl. 15.00
Dørene åbner: Kl. 13.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.30
Dommer: Jacob Stausgaard Kobberrød

8.900 har billet til opgøret
Flere end 8.900 fans har på forhånd sikret sig billet til lokalopgøret på Aalborg Portland Park mod Vendsyssel F.F., og du kan selv købe billetter på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 13.30 på lørdag.

Tilhængere af Vendsyssel F.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen via www.billet.aabsport.dk. 
AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Vis billet eller sæsonkort i AaB’s app - opdatering kræves
Ved indgangene kan man vise sin billet eller sit sæsonkort i AaB-appen. Det kræver, at man har opdateret AaB-appen til den seneste version.

Man kan også altid tilgå og vise sine billetter online på www.billet.aabsport.dk. 

Download AaB’s officielle app via App Store, hvor den findes under navnet “AaB Sport - AaB” eller Google Play under “AaB”. 

Fanzonen åbner kl. 12.30
Allerede fra kl. 12.30 vil der være aktiviteter i fanzonen. Her kan du prøve kræfter med en Goal Station og en Faxe Kondi Fan Can samt få ansigtsmaling i AaB-farver.

Som altid er det i fanzonen også muligt at købe lækker mad fra grillen samt Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne. 

Kør gratis med tog- og bus til kampen
Igen her i 2024 kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Plusbussen kører lige til døren.

Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget for at kunne køre grats med. Læs mere her.

OBS. Nordjyske Jernbaner informerer om at der ikke vil blive indsat ekstra togsæt i forbindelse med kampen, og opfordrer derfor til at togrejsende fans fordeler sig over flere afgange, når man skal til- og fra Aalborg Portland Park.

AaB Shoppen åbner kl. 12.30
Som altid kan du i AaB Shoppen inden kampen blive klædt helt rigtigt på til forårssæsonen. 

Både AaB Shoppen i foyeren og i fanzonen åbner kl. 12.30 på lørdag, og her kan du blandt andet købe spillertrøjer, halstørklæder og meget andet merchandise. 

Du kan også besøge AaB Shoppen online på www.aabshoppen.dk

Indløbsbørn fra Skibsby Højene I.F. og Vrå/Børglum I.F.
På søndag løber AaB's spillertrup ind på banen med spillere fra AaB’s partnerklubber Skibsby Højene I.F. og Vrå/Børglum I.F.

Pausekonkurrence for partnerklubber
Partnerklubberne fra Øland/Halvrimmen I.K. og Biersted I.F. deltager i pausekonkurrencen. Hver klub stiller med fem spillere, der fra straffesparksfeltet skal sigte mod midterlinjen.

Fællesskab for alle - tilbud til børn
AaB og Spar Nord Fonden er gået sammen om et børnefællesskab på kampdage: “Fællesskab for alle”.

“Fællesskab for alle” foregår i Theodors Familiezone på Complea Tribunen, hvor de tilmeldte børn kan sidde under opsyn af pædagoger og pædagogstuderende kampen igennem.

Inden kampen bliver børnene hentet på et mødested i AaB’s fanzone af pædagoger og pædagogstuderende, som til hver kamp vil sørge for, at de tilmeldte børn i folkeskolealderen følges tæt og får en god oplevelse både før, under og efter AaB’s 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park. 

Så hvis man er mellem otte og 14 år og ønsker at komme på Aalborg Portland Park, men måske mangler jævnaldrende at tage til fodbold med, eller hvis ens forældre er forhindret, så har man nu muligheden for at blive en del af “Fællesskab for alle”.  

For at blive en del af “Fællesskab for alle“ skal man sende en mail til mro@aab-as.dk og købe billet via det link, man modtager i forbindelse med bekræftelsen på, at man er blevet en del af “Fællesskab for alle”. Prisen for at blive en del af "Fællesskab for alle" er samme pris som en almindelig børnebillet til Theodors Familiezone. 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under lørdagskampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 13.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der ca. fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

'