AaB TV: Vinder af månedens mål i februar

28. februar 2024 kl. 08:47 af Rasmus Estrup

Vores eneste NordicBet Ligakamp i februar bød på to mål af henholdsvis Mathias Jørgensen og Melker Widell, og vores fans har nu kåret debutscoringen af Mathias Jørgensen til månedens mål. 

Mathias Jørgensens fuldtræffer efter tre minutters spil fik således 59 procent af stemmerne. Gense målet i videoen øverst. 

Tak til alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om en signeret AaB-fodbold fra Select. Vinderen af præmien blev Mads, som kontaktes på mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Andendragten bæres på fredag

27. februar 2024 kl. 14:31 af Rasmus Estrup

Så vidt muligt stiller vi op i den rød-hvide klubdragt, men det kan ikke lade sig gøre fredag aften på udebane mod FC Fredericia, som spiller i rødt. Derfor vil vi for tredje gang i denne sæson være iklædt den mørkeblå andendragt fra Macron. 

I anledning af #FodboldtrøjeFredag på fredag, er andentrøjen på tilbud på AaB Shoppen, hvor du kan spare 25 procent på trøjen i denne uge. 

Ligesom klubdragten og håndsrækningsdragten er også andendragten en del af "Som Ramt af Lynet"-kollektionen, der hylder fan- og stadionsangen, som AaB's fans siden 2019 har sunget før hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park.

På andendragten indgår rød-hvide lyn på bryst, ærmer og shorts, hvilket er en reference til netop førnævnte fan- og stadionsang.

Andendragten er skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.

Alle AaB's spillertrøjer er skabt i et tæt samarbejde mellem AaB og Macron. Spillertøjet er designet ved Macrons hovedkontor i Bologna og er i samme høje kvalitet som vores øvrige spillertrøjer fra Macron. 

Køb AaB's klubdragt, andendragt og håndsrækningstrøje på www.aabshoppen.dk. 

Tags på denne nyhed

RAV fik overrakt Hele Nordjyllands Håndsrækning

27. februar 2024 kl. 07:52 af Rasmus Estrup

RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel var i pausen af lørdagens topopgør i NordicBet Ligaen på banen på Aalborg Portland Park for at modtage en check på 131.180 kr. fra Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning donerer AaB sammen med Arbejdernes Landsbank 2 kr. pr. tilskuer til hjemmekampe i ligaen til et godt formål i Nordjylland, og i efteråret 2023 valgte AaB’s fans at prisen skulle gå til RAV.

Med 65.590 tilskuere til efterårets ni NordicBet Ligahjemmekampe lød efterårets donation på 131.180 kr., som altså blev overrakt af AaB og Arbejdernes Landsbank i lørdags.

- Vi er så taknemmelige for at modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning, og at donationen blev så stor har kæmpe betydning for os. Det gør nemlig, at vi kan tilbyde nogle rigtig gode aktiviteter for vores medlemmer, uden at vores medlemmer skal bekymre sig om økonomien, og det er helt fantastisk, siger Mona Svendsen, der er medarbejder i RAV.

RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel er en åben café, der hjælper folk med lettere demens og deres pårørende gennem støtte, rådgivning og vejledning samt netværksgrupper med ligestillede. Du kan se AaB TV’s indslag om RAV her.

I foråret 2024 har AaB’s fans gennem en afstemning valgt, at Hele Nordjyllands Håndsrækning skal gå til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital. Læs mere om det her.

Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 - endnu ikke opgjort (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 - endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.781.482 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tags på denne nyhed

Lawaetz stopper i AaB

26. februar 2024 kl. 16:46 af Brian Andersen

Niels Lawaetz har siden 1. januar 2022 været ansat som Head of Coaching i AaB Akademiet.

AaB’s akademichef Jacob Larsen udtaler:

- Vi har været enormt glade for at have Niels tilknyttet AaB Akademiet, hvor han har leveret en dedikeret og kompetent indsats, og samtidig med at vi er ærgerlige over hans beslutning, så har vi også forståelse for hans valg og ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.

Niels Lawaetz stopper i AaB ved udgangen af marts måned, og AaB har straks igangsat processen med at rekruttere en ny Head of Coaching i AaB Akademiet.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Månedens mål - Jørgensen eller Widell?

26. februar 2024 kl. 13:56 af Rasmus Estrup

Lørdagens 2-2-opgør mod Sønderjyske var den eneste officielle AaB-kamp i februar. Afstemningen om månedens mål er derfor en direkte duel mellem 1-0-scoringen af Mathias Jørgensen efter et oplæg fra Melker Widell og Melker Widells 2-0-scoring efter Jubril Adedejis assist.

Du kan gense målene i videoen øverst og stemme på din favorit her.

Alle der afgiver en stemme via linket er samtidig med i lodtrækningen om signeret AaB-bold fra Select.

Afstemningen løber indtil onsdag morgen kl. 8.00, hvorefter vinderen får besked af AaB. 

Tags på denne nyhed
'