9.000 har nu billet til næste hjemmekamp

3. august 2024 kl. 11:29 af Rasmus Estrup

Der er stadig to uger til næste hjemmekamp på Aalborg Portland Park, men allerede nu har flere end 9.000 købt billet til kampen, der spilles søndag 18. august kl. 18.00 mod Brøndby I.F. 

På grund af den store interesse er der også åbnet for pladser med begrænset udsyn på Complea Tribunen. Det drejer sig om 369 pladser på Række 1 og Række 20 på Complea Tribunen. 

Udebaneafsnittet på 3F Tribunen er udsolgt, og AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan finde billetter til hjemmekampen mod AGF 23. august eller blive sæsonkortholder ligesom flere end 5.400 andre. 

Tags på denne nyhed

Menno van Dam før lørdagskampen

2. august 2024 kl. 14:36 af Rasmus Estrup

Lørdag kl. 16.00 gæster vi FC Midtjylland på MCH Arena i tredje runde af 3F Superligaen. 

Inden opgøret står vi med tre point efter to kampe, og i morgen jagtes sæsonens anden sejr.

Umiddelbart efter fredagstræningen kiggede cheftræner Menno van Dam i dette interview frem mod lørdagskampen i Herning. 

Find al praktisk info om kampen her. 

Kampen i morgen kan ses på TV2 Sport med optakt fra kl. 15.30 eller høres i radion på P4.

Tags på denne nyhed

Vi bærer den rød-hvide klubdragt igen i morgen

2. august 2024 kl. 10:10 af Rasmus Estrup

I sidste uge kårede Euroman vores klubtrøje fra Macron til den flotteste i 3F Superligaen, og der er netop landet et begrænset antal langærmede spillertrøjer hos AaB Shoppen, som kan købes her. 

Så vidt muligt spiller vi altid i klubdragten, og derfor vil vi bære klubdragten for anden gang, når vi gæster FC Midtjylland i morgen kl. 16.00 på MCH Arena. Klubtrøjen er desuden - baseret på salgstallene i den første måned - vores bedst sælgende trøje nogensinde, sammenlignet med samme periode i tidligere år.

Klubtrøjen er ligesom den blå andentrøje en markering af det forestående 140-års jubilæum. AaB blev oprindeligt skabt som en cricketklub, og på den rød-hvid-stribede klubdragt indgår et særligt jubilæumslogo, der viser vartegnet med to cricketbat, som tårnede over vores gamle klubhus på Eksercerpladsen i Aalborg. Ligeledes indgår initialerne fra AaB’s logo også i stribernes mønster.

Den rød-hvid-stribet krave med en knap i halsen giver trøjerne et klassisk præg og er inspireret af en af de tidligste rød-hvid-stribede AaB-trøjer, der blev båret, da klubben i 1907 vandt sit andet jyske mesterskab i fodbold. 

Skrifttypen i spillertrykket med navn og nummer på ryggen af trøjen er desuden inspireret af den skrifttype, der blev brugt ved indkaldelsen til AaB’s stiftende generalforsamling, som blev holdt på Hotel Royal 13. maj 1885. 

Køb klubtrøjen på www.aabshoppen.dk. 

To AaB'ere fik spilletid i målrig U/17-sejr

2. august 2024 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

Danmarks U/17-landshold tog i går hul på en internordisk turnering i Sverige med en 3-2-sejr over Finland, og med i den danske startopstilling var Johan Hvistendahl fra AaB Akademiet. 

Til anden halvlegs start fik han selskab af holdkammerat Malthe Egebæk Mortensen, som blev skiftet ind ved pausestillingen 2-1 til Danmark. 

Efter en times spil blev Johan Hvistendahl udskiftet ved stillingen 2-2, men med en dansk scoring i 77. minut blev det til en dansk sejr på 3-2. Alle danske scoringer blev scoret af AC Horsens' Oscar Mandrup. 

For både Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen var det første optræden på U/17-landsholdet. Dermed har Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen i alt opnået henholdsvis 13 og 11 ungdomslandskampe. 

U/17-landsholdet spiller den anden kamp ved den internordiske turnering lørdag eftermiddag mod Norge. Turneringen afsluttes mod Sverige tirsdag aften. 

AaB TV: Mød assistenttræner Jack Cassidy

1. august 2024 kl. 15:32 af Rasmus Estrup

Assistenttræner Jack Cassidy er denne somer blevet en del af trænerstaben omkring 3F Superligaholdet. 

I dette interview med den 34-årige assistenttræner, der er hentet i Cambridge United og også tidligere har været hos blandt andre Luton Town. 

Tags på denne nyhed
'