AaB TV: Stem på månedens mål i april

30. april 2024 kl. 08:19 af Rasmus Estrup

Vores fire kampe i april bød på syv mål, der nu er kandidater til at blive kåret til månedens mål.

De syv kandidater er:
1: Oliver Ross, Vendsyssel F.F.-AaB 1-1, 7. april
2: Younes Bakiz, Vendsyssel F.F.-AaB 1-2, 7. april
3: Jubril Adedeji, Hobro I.K.-AaB 0-1, 12. april
4: Rasmus Thelander, AaB-Kolding I.F. 1-2, 21. april
5: Mathias Jørgensen, AaB-Kolding I.F. 2-2, 21. april
6: Melker Widell, AaB-Kolding I.F. 3-3, 21. april
7: Oliver Ross, FC Fredericia-AaB 2-1, 25. april

Se målene og stem her.

Alle der afgiver en stemme via linket ovenfor, er med i lodtrækningen om en signeret andentrøje med Mathias Jørgensens navn og nummer.

Afstemningen løber indtil torsdag 2. maj kl. 8.00, hvorefter vinderen offentliggøres.

Tags på denne nyhed

Siddepladser frigivet på A. Enggaard Tribunen

29. april 2024 kl. 15:45 af Rasmus Estrup

Der er stor interesse for lokalopgøret mod Hobro I.K. på søndag kl. 15.00, og du kan gøre som flere end 10.000 andre og købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.

3F Tribunen er allerede udsolgt, og på Complea Tribunen er der lige nu 115 ledige siddepladser.

På A. Enggaard Tribunen er der netop nu blevet frigivet ca. 300 siddepladser til almindeligt salg. Disse kan ligesom billetter til Vesttribunen og Complea Tribunen købes her.

Til opgøret mod Hobro I.K. på søndag holdes der også Partnerklubbernes Dag, og fanzonen er fuld af aktiviteter fra kl. 12.30. Indgangene til Aalborg Portland Park åbner kl. 13.30 på søndag.

Køb billetter på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Akademiet snuppede fem point i Esbjerg

29. april 2024 kl. 10:04 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Esbjerg fB–AaB 1-1 (6-7 efter straffe)

Lørdagens U/19 Ligakamp på udebane mod Esbjerg fB endte med to point en rigtig flot indsats og en vundet straffesparkskonkurrence.

Vores U/19 Ligamandskab lagde ud med at dominere kampen i et højt tempo, og midt i første halvleg førte spilovertaget til en 1-0-scoring af Bertram Østergaard.

Ti minutter senere udlignede hjemmeholdet til 1-1 på en dybdebold og en miskommunikation i AaB-defensiven, men i slutningen af første halvleg tog vores U/19-drenge igen fat om kampen, og det var også billedet efter pausen.

Efter flere gode sekvenser og chancer i anden halvleg fik AaB’erne bolden over stregen i tillægstiden, men scoringen blev annulleret for offside, og det sluttede 1-1.

Derfor skulle pointene fordeles efter en straffesparkskonkurrence, som vores U/19 Ligahold vandt 6-5, da målmand Nicolai Schmidt hev to redninger frem.

Dermed endte det med to nordjyske point, mens Esbjerg fB måtte nøjes med et enkelt.

- Vi spillede faktisk en fantastisk flot kamp og styrede fuldstændig kampen på bolden. Desværre gav vi dem et dumt mål efter en fejl i vores defensiv, og det gav Esbjerg lidt mere tro på det, men inden pausen var vi igen i kontrol, og det var tilfældet efter pausen, siger U/19 Ligatræner Peter Løvenkrands.

- Som hold var det en god kamp, og så var der også flere gode individuelle præstationer på en vanskelig bane. Vi havde en tynd trup med mange afbud, så der var andre spillere, der fik chancen og greb den, og det var rigtig fedt at se, siger Peter Løvenkrands.

U/19 Ligaholdet ligger fortsat på 13. pladsen med 18 point efter 21 kampe, og næste U/19 Ligakamp spilles på lørdag på hjemmebane mod AC Horsens kl. 13.00.

U/17 Ligaen: Esbjerg fB-AaB 0-2

I U/17 Ligaen snuppede vores mandskab fortjent alle tre point fra lørdagens besøg i Esbjerg.

AaB’erne sad tungt på spillet fra start, men lykkedes inden pausen ikke med at spille sig frem til nok store chancer.

Efter pausen fortsatte vores U/17 Ligahold med at diktere spillet, og midt i anden halvleg gav det et føringsmål, da et godt gennembrud i højresiden endte med en fortjent 1-0-scoring af Valdemar Møller, som fulgte op på en returbold.

Da Esbjerg fB gav bolden op efter scoringen, erobrede Valdemar Møller straks bolden, som han gav videre til Georg Ejsing, der udbyggede til slutresultatet 2-0.  

- Det var en fuldt fortjent sejr. Vi startede rigtig godt og havde bolden meget på deres banehalvdel, men vi fik ikke skabt så mange chancer før pausen. Det blev meget bedre efter pausen, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen.

- Defensivt leverede vi på et højt niveau og var kompakte, hårdtarbejdende og fremadrettede. Samtidig var vi også gode til at neutralisere deres omstillinger, så det var i dette hele taget en præstation på et højt niveau, siger Theis Larsen.

Sejren betyder, at vores U/17 Ligahold ligger på sjettepladsen med 34 point i 20 kampe. Næste opgave venter på lørdag kl. 15.15 på hjemmebane mod AC Horsens.

Tags på denne nyhed

Akademispillere i U/16-aktion mod Rumænien

28. april 2024 kl. 11:29 af Rasmus Estrup

Lørdag spillede U/16-landsholdet ugens tredje og sidste venskabskamp i Rumænien, og ligesom i de to foregående kampe mod Polen og Kina var der også i gårsdagens kamp mod Rumænien spilletid til AaB Akademi-trekløveret Johan Hvistendahl, Malthe Egebæk Mortensen og Valdemar Rubæk Vestergaard. 

Malthe Egebæk Mortensen og Johan Hvistendahl var med i startopstillingen, og tidligt i anden halvleg bragte danskerne sig i front, men kort efter udlignede Rumænien til 1-1, der også blev slutresultatet. 

Valdemar Rubæk Vestergaard blev indskiftet 20 minutter før tid, hvor Johan Hvistendahl samtidig blev udskiftet. 

For Johan Hvistendahl var lørdagskampen hans 12. U/16-landskamp, men Malthe Egebæk Mortensen i går rundede ti U/16-landskampe. Valdemar Rubæk Vestergaard er noteret for seks U/16-landskampe med to mål til følge. 

Færre end 300 siddepladser tilbage til AaB-Hobro I.K.

27. april 2024 kl. 09:06 af Rasmus Estrup

Søndag 5. maj kl. 15.00 jagter vi tre vigtige point i oprykningsspillet, når vi hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Hobro I.K.

Flere end 9.700 har billet til kampen, og du kan også købe billetter til lokalopgøret på www.billet.aabsport.dk. 

Mens 3F Tribunens afsnit for AaB-fans tidligere på ugen blev udsolgt, er der nu færre end 300 ledige siddepladser på Complea Tribunen, hvor der i forvejen er frigivet pladser med begrænset udsyn. 

Til kampen mod Hobro I.K. holder vi også Partnerklubbernes Dag, og i fanzonen vil der allerede fra kl. 12.30 være masser af aktiviteter for børn.  

Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

For hver tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital. Sidstnævnte er efter forårets fire første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 54.886 kr.

Via Hele Nordjyllands Håndsrækning har AaB siden 2015 uddelt flere end 1,7 mio. kr. til gode formål i Region Nordjylland.

Tags på denne nyhed
'