Kundeservice er lukket på Hornevej og telefon i dag

26. september 2023 kl. 07:31 af Rasmus Estrup

Sædvanligvis er åbningstiderne for AaB’s kundeservice på Hornevej og på telefonen tirsdag og torsdag fra kl. 13.00 til 16.00, men på grund af pokalhjemmekampen mod FC Fredericia kl. 18.00 er kundeservice lukket på Hornevej og telefonen i dag.

På torsdag er kundeservice igen åbent fra kl. 13.00 til 16.00.

Har man spørgsmål til billetter i forhold til aftenens kamp i Oddset Pokalen, kan man henvende sig i billetinformationen ved fanzonen fra kl. 17.00 i dag.

Det er også altid muligt at skrive en mail til AaB’s kundeservice på aab@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

Vartuli udtaget til Australiens U/20-landshold

25. september 2023 kl. 19:27 af Rasmus Estrup

Målmand Max Vartuli er blandt de 23 spillere på Australiens U/20-landshold, der i oktober skal spille tre venskabskampe i Marbella i Spanien. 

12. oktober møder Australiens ungdomslandshold Portugal, og to dage senere gælder det et opgør mod Holland, inden Young Socceroos, som Australiens U/20-landshold kaldes i hjemlandet, møder Danmarks U/19-landshold 17. oktober.

Det er Max Vartulis første udtagelse til det australske U/20-landshold. 

Tags på denne nyhed

Byd på AaB's kampbrugte Veteran Match-trøjer

25. september 2023 kl. 15:15 af Rasmus Estrup

I samarbejde med DIG Soldaterprojekt og Aalborg Kommune arrangerede AaB fredag aften Veteran Match på Aalborg Portland Park. I den forbindelse er kampbrugte og signeerede AaB-trøjer med Veteran Match-logoet blevet sat på auktion på https://www.matchwornshirt.com/event/18-09-2023-aab-hb-koge

Pengene fra auktionerne går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts Safe Zones, som er særlige idrætstilbud målrettet fysisk og psykiske skadede veteraner. Læs mere om disse Safe Zones her: https://www.dif.dk/samfunds.../dif-soldaterprojekt/safe-zone

Auktionen er støttet af Aalborg Kommune, der har bidraget til finansieringen af trøjerne. Vi glæder os over det stærke lokale samarbejde og håber, at vi med jeres bidrag kan hjælpe og støtte de danske krigsveteraner.

Auktionen stopper lørdag 30. september.

 

 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Seneste sejr over FC Fredericia

25. september 2023 kl. 11:04 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 18.00 mødes AaB og FC Fredericia på Aalborg Portland Park i tredje runde af Oddset Pokalen.

Inden kampen kan du i denne video gense AaB’s fuldtræffere fra 4-0-sejren over netop FC Fredericia i begyndelsen af august. Her var det to mål af Rasmus Thelander samt scoringer af Oliver Ross og Allan Sousa, der sikrede AaB sejren. 

Fanzonen åbner kl. 16.30 i morgen, og billethusene samt indgangene til Aalborg Portland Park åbner kl. 17.00. Du kan i forsalg købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Har man ikke mulighed for at se kampen fra tribunerne Aalborg Portland Park, kan opgøret følges på pokalturnering.dk, hvor kampen livestreames. 

Tags på denne nyhed

U/17-sejr over Brøndby I.F.

25. september 2023 kl. 08:57 af Rasmus Estrup

U/17 Ligaen: Brøndby I.F.-AaB 2-3
AaB’s U/17 Ligahold tog lørdag sæsonens fjerde sejr, da det i femte runde blev til en udesejr over Brøndby I.F., som inden opgøret var ubesejret.

I en åben, chancerig og jævnbyrdig kamp ramte AaB efter få minutter hjemmeholdets overligger, men et kvarter inde i kampen kom Brøndby I.F. foran med 1-0.

Efter 20 minutter udlignede Bertram Skovgaard, da han efter et godt angreb blev spillet i en fri position af Georg Ejsing. Blot fire minutter senere var Bertram Skovgaard igen i målscorerens rolle, da han med et elegant lob sendte bolden over Brøndby-keeperen og i nettet til 2-1 efter en frispilning af Emil Borup.

I opgørets 38. minut fik hjemmeholdet så bragt balance på måltavlen efter en tværpasning.

AaB slog endnu en gang straks tilbage, da Marcus Emil Sørensen udnyttede endnu et godt AaB-angreb ved at sparke bolden i nettet ved fjerneste opstander til en nordjysk pauseføring på 3-2.

I anden halvleg bølgede kampen fortsat frem og tilbage med mange muligheder i begge ender, men AaB-defensiven stod imod forsøgene fra hjemmeholdet, og da AaB’s offensiv ikke fik udnyttet mulighederne til at øge føringen, endte opgøret med en AaB-sejr på 3-2 over Brøndby I.F., der kort før tid fik en spiller udvist.

- Kampen blev meget åben i forhold til, hvad vi havde ønsket, og det foregik lidt for meget på Brøndbys præmisser. Men når det er sagt, så var det rigtig fedt at vinde en kamp i Brøndby, for det kan jeg ikke huske, at vi for alvor har været tæt på de seneste mange gange, vi har mødt dem, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen.

- Vi er rigtig godt tilfredse med vores opbygningsspil, som var på det højeste niveau, jeg kan huske, vi har præsteret. Vi fandt hele tiden de rigtige løsninger til at spille forbi deres høje pres, og i vores gennembrudsspil formåede vi også at skabe mange gode muligheder, siger Theis Larsen.

AaB ligger nu på fjerdepladsen med 12 point efter fem kampe. Næste kamp i U/17 Ligaen spilles tirsdag 3. oktober kl. 17.30 på hjemmebane mod Randers Freja FC.

U/15 Ligaen: Brøndby I.F.-AaB 6-0
AaB’s U/15 Ligahold løb lørdag ind i sæsonens første nederlag på udebane mod Brøndby I.F., der vandt med hele 6-0.

Hjemmeholdet kom foran efter 27 minutter, og tre minutter inden pausen blev det til en pauseføring til 2-0 til Brøndby I.F.

Med to scoringer henholdsvis 13 og 16 minutter efter pausen stod der 4-0 på tavlen, og da hjemmeholdet scorede to gange yderligere inden for opgørets sidste fire minutter, endte det med et nederlag på 6-0.

AaB’s U/15 Ligahold står efter fire kampe med otte point, hvilket rækker til en foreløbig syvendeplads.

Næste kamp i U/15 Ligaen spilles også tirsdag 3. oktober kl. 17.30 hjemme mod Randers Freja FC.

Tags på denne nyhed
'