Hiljemark før hjemmekampen mod Kolding I.F.

3. september 2023 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Kl. 15.00 tager AaB imod Kolding I.F. i sæsonens ottende opgør i NordicBet Ligaen. 

AaB er ubesejret inden opgøret og ligger på nuværende tidspunkt på en delt førsteplads, mens Kolding I.F. indtager fjerdepladsen med fire point færre. 

Inden dagens duel kan du se dette interview med cheftræner Oscar Hiljemark. 

Du kan købe billetter til dagens kamp mod Kolding I.F. på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park fra kl. 13.30.

For hver tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2023 går ubeskåret til RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel. Efter sæsonens fire første hjemmekampe er RAV allerede sikret en donation på 59.056 kr.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Emmanuel Toku er ny AaB-spiller

2. september 2023 kl. 08:14 af Rasmus Estrup

Emmanuel Toku blev fredag en del af Hele Nordjyllands Hold, da den 23-årige kenyaner skiftede til AaB på en etårig lejeaftale fra belgiske OH Leuven. 

I dette interview til AaB TV kan du høre fra Emmanuel Toku, der også tidligere har optrådt i NordicBet Ligaen, hvor han fra 2019 til 2020 scorede ni ligamål og leverede tre assists for Fremad Amager. 

Tags på denne nyhed

AaB sikrer sig tilgang af Toku

1. september 2023 kl. 15:30 af Brian Andersen

Emmanuel Toku var i perioden 2019-2021 en profil hos Fremad Amager, hvor han i den næstbedste fodboldrække bidrog med 12 scoringer og seks assists i 39 officielle kampe, før han rejste til Botev Plovdiv i Bulgarien.

I det bulgarske opnåede Emmanuel Toku 70 officielle kampe, otte scoringer og seks assists, inden han i januar 2023 blev solgt til belgisk fodbold.

I landsholdssammenhæng står Emmanuel Toku noteret for 12 ungdomslandskampe for Ghana.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Emmanuel Toku er en spændende offensiv profil, der kan spille både på kanten og som otter og tier.

- Lige nu mangler han kamptræning, men han er både driblestærk, er en skudtrussel og har fart, og så er han også en glimrende presspiller, hvorfor vi har tiltro til, at han kan bidrage, så vi forhåbentlig kan fortsætte vores gode start på sæsonen, siger Ole Jan Kappmeier.

23-årige Emmanuel Toku ser frem til igen at vise sig frem i dansk fodbold:

- Da jeg blev præsenteret for muligheden for at komme til AaB, sagde jeg ja med det samme. AaB er en stor klub, som jeg gerne vil være en del af, og jeg er meget glad for at være her.

- Jeg kender NordicBet Ligaen fra min tid i Fremad Amager og ved, at det er en god liga med svære modstandere, men jeg håber på at kunne bidrage til, at vi vinder en masse kampe og forhåbentlig rykker op i landets bedste række, lyder det fra Emmanuel Toku.

Emmanuel Toku får trøje nummer 17 i AaB.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i august

1. september 2023 kl. 08:36 af Rasmus Estrup

Hele 19 mål kandiderede om titlen som månedens mål i august 2023, og med 60 procent af stemmerne løb Oliver Ross' 1-0-scoring mod Næstved Boldklub med titlen. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Oliver Ross' kampbrugte og signerede andentrøje fra forrige sæson. Vinderen blev Sylvia, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Månedens bedste mål i august kan ses i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

Poulsen udlejes til Silkeborg I.F.

31. august 2023 kl. 19:00 af Brian Andersen

23-årige Andreas Poulsen kom i sommeren 2022 til Aalborg fra tyske Borussia Mönchengladbach.  

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Samlet set synes vi, det er en fin løsning for og med Andreas Poulsen, og vi ønsker ham en god sæson i Silkeborg, siger Ole Jan Kappmeier.

Andreas Poulsen, der har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2026, ser frem til sin sæson hos silkeborgenserne:

- Det er en god mulighed for mig at komme til Silkeborg. De har vist interesse for mig gennem længere tid, og det glæder mig, at alle parter nu kunne nå til enighed om en aftale. 

- Jeg ønsker alle mine gode holdkammerater i AaB alt det bedste, og jeg håber, at holdet kan fortsætte de gode resultater resten af sæsonen, så klubben kan vende tilbage til Superligaen, lyder det fra Andreas Poulsen.

Andreas Poulsen er noteret for 23 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB.

Tags på denne nyhed
'